Geografi 
  • Grønland
Kontaktperson 
Telefon 
+45 4121 1323
Jobmærke 
1000130
Ansøgningsfrist 
19-01-2017

Mittarfeqarfiit - Grønlands Lufthavne er en virksomhed under Grønlands Selvstyre. Virksomheden refererer til Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger. Trafik- og Byggestyrelsen i Danmark er myndighed for civil luftfart i Danmark, Grønland og Færøerne.

Mittarfeqarfiit - Grønlands Lufthavne varetager driften af lufthavne, heliporte og to lufthavnshoteller i Grønland. Virksomheden varetager over 60.000 operationer (start og landing) og servicerer mere en 800.000 passagerer om året. Der er godt 400 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Nuuk, 13 lufthavne, 46 helikopterlandingspladser (heliporte og helistop), 2 hoteller og øvrige afdelinger.

Mittarfeqarfiit - Grønlands Lufthavnes opgave er at sikre fundamentet for sikker flytrafik og sørge for, at alle flyrejsende får en god og problemfri rejseoplevelse.

Som en del af den grønlandske infrastruktur er det virksomhedens daglige opgave at drive de grønlandske lufthavne så sikkert og effektivt som muligt - til gavn for passagerer, kunder og hele det grønlandske samfund.

De 13 lufthavne ledes hver af en lufthavnschef. Udover flyvepladsdrift har Mittarfeqarfiit Grønlands Lufthavne ansvaret for at drive en række andre funktioner omkring et udsnit af lufthavnene, herunder energiforsyning. Dertil kommer hotellerne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq, der ledes samlet fra Kangerlussuaq.

International Lufthavnschef

- Grønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit i Kangerlussuaq

Er du den ambitiøse ledertype med det høje personlige drive og den stærke kommercielle indstilling? Brænder du for at arbejde med innovation i et internationalt miljø? Og har du lyst til at være med til at tegne Grønlands internationale lufthavn?

Så har vi muligvis jobbet til dig!

For Mittarfeqarfiit søger vi nu en kommercielt tænkende og udviklingsorienteret International Lufthavnschef til Kangerlussuaq Lufthavn. Netop denne lufthavn fungerer som et knudepunkt for indenrigstrafikken og som den internationale indgangsport til Grønland. Lufthavnen spiller derfor en helt central rolle i den grønlandske infrastruktur og er mange passageres første møde med Grønland.

Om jobbet

Som den nye Internationale Lufthavnschef vil du få ansvaret for driften og udviklingen af Kangerlussuaq Lufthavn. Stillingen refererer til virksomhedens Driftsdirektør. På visse opgaver vil der refereres til den administrerende Direktør og Salgschefen.

Stillingen omfatter følgende ansvarsområder:

• Overordnet ansvarlig for lufthavnsdriften, herunder økonomi- og personaleansvarlig
• Udvikling af forretningen og organisationen, herunder benchmarking og gennemgang af strukturer, processer og funktioner
• Ledelse af ca. 75 medarbejdere inden for mange fagområder
• Løbende sparring med chefgruppen, bl.a. omkring funktioner, der ligger udenom selve lufthavnsydelserne
• Sikre at lufthavnen lever op til nationale og internationale standarder – f.eks. på securityområdet
• Kompetenceudvikling af lufthavnens medarbejdere med henblik på at styrke den generelle faglighed, forretningsforståelse og teamspirit, således at alle kan bidrage til, at der bliver skabt en horisont for lufthavnen, der rækker langt udover Grønland.

Om dig

Din uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste, da det vil være din erfaring fra lignende opgaver, der vil tælle. Det vil således heller ikke forventes, at du kommer fra lufthavnsbranchen - du kan ligeså vel komme fra en lignende stilling i en helt anden branche. Dog forventer vi, at du har god erfaring med at drive og udvikle en kommercielt orienteret organisation i en virksomhed i stor forandring – og gerne i en international sammenhæng.

Vi leder efter en udadvendt og relationsskabende personlighed med stor interesse for at arbejde med og gennem andre mennesker. Du har en stærk forretningsforståelse, tænker langsigtet og har den fornødne tålmodighed til at nå de strategiske mål i et miljø, der både er kommercielt og politisk drevet.

Du er samtidig innovativ og nytænkende, og som leder er du typen, der går forrest med det gode eksempel. Du er en stærk kommunikator som formår at inspirere dine medarbejdere. Samtidig arbejder du godt selvstændigt og er dygtig til at træffe beslutninger og skabe fremdrift.

Ydermere leder vi efter følgende personlige og faglige kompetencer:

  • Du er kundeorienteret med et stærkt kommerciel mind-set
  • Du besidder et højt personligt drive og er god til at effektuere og eksekvere
  • Du besidder en naturlig autoritet/gennemslagskraft og en stærk pionerånd
  • Du har en stærk lederprofil, som delegerer, motiverer og skaber optimisme og teamspirit blandt dine medarbejdere
  • Du er ordholden, og din kommunikationsform er klar og tydelig
  • Du er en strategisk og taktisk stærk person der evner at se potentialerne fremadrettet
  • Du er analytisk og formår at skabe overblik og udstikke retningen
  • Du har en god økonomisk forståelse
  • Du er en moden og robust person med stor selvindsigt og høj beslutningskraft
  • Du har overblik og er god til at se, hvad der giver værdi for virksomheden, og hvad der ikke gør
  • Du formår at skabe gennemsigtighed og har erfaring med at integrere visioner og strategier så det bliver menings- og succesfuldt for alle
  • Du har erfaring med at drive og lede organisatoriske forandringer - erfaring med f.eks. LEAN vil her være et stort plus.

Da stillingen er placeret i Grønland vil forståelse af den grønlandske kultur og evt. tilknytning til Grønland vægte positivt. Samtidig vil kendskab til grønlandsk være en fordel men ikke et krav.

Så hvis ovenstående fanger dig, og du har lyst til at være med til at sætte dit præg på den internationale lufthavnsdrift i Grønland samtidig med, at du er med til at udvikle en spændende virksomhed, så er dette helt sikkert noget for dig!

Du tilbydes:

En overordentlig indflydelsesrig og udfordrende stilling i en virksomhed på vej frem.

Desuden tilbydes følgende:

  • Konkurrencedygtig løn, herunder fri telefon og internet
  • Tiltrædelsesrejse for dig og din familie
  • Bohaveflytning ved tiltrædelse
  • Personalebolig stilles til rådighed, hvor der betales husleje efter gældende regler
  • Årlig feriefrirejse
  • Bohaveflytning ved fratrædelse efter 3 års ansættelse

Ansøgningsfrist er 2. januar 2016

Interesseret?

Vi glæder os til at læse din ansøgning, som du gerne må sende med det samme. Søg stillingen ved linket nedenfor, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.
For yderligere information kan du fra 2. januar 2017 kontakte Senior Business Consultant Mette Landau på mobil: 41 21 13 23 eller på mette.landau@hartmanns.dk

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Søg job