Geografi 
  • Hovedstaden (inkl. Nordsjælland)
Kontaktperson 
Telefon 
+45 4121 1358
Jobmærke 
1000250
Ansøgningsfrist 
30-08-2017

Atea er Danmarks foretrukne leverandør af it-infrastruktur. Med professionelle, kvalitetsbevidste og kompetente medarbejdere bistår vi vores kunder med værdiskabende it-løsninger. I Danmark beskæftiger Atea næsten 1600 medarbejdere, og har en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele landet. Som en del af Atea koncernen er vi repræsenteret i hele Norden og Baltikum. Atea koncernen er noteret på Oslo Børs.

Forretningsorienteret Navision udvikler til Atea

Vil du med ombord hos Nordens største leverandør af IT-infrastruktur, så har du nu muligheden i en nyoprettet stilling.
Du får din daglige gang i et innovativt og yderst kompetent Navision udviklingsteam, hvor du sammen med dine kollegaer, bygger og vedligeholder fremtidens Navision Dynamics platform. Platformen har dagligt 1600 brugere, hvilket sætter store krav til stabilitet og performance.

Kan du transformere forretningens krav til løsninger?

Du får i jobbet rig mulighed for at bringe alle dine kompetencer i spil, såvel fagligt som personligt. Sammen med dine kollegaer er du ansvarlig for at analysere de forretningsmæssige krav, hvorefter du omdanner disse til løsningsdesign, som du efterfølgende sikrer implementering af. Du benytter dine faglige og personlige kompetencer til at udfordre og sparre med forretningen i forhold til løsninger. Du forstår, hvad der er muligt, hvordan det er muligt, hvordan den endelige løsning kan være og sætter en ære i at levere kvalitetsløsninger hver gang.

Dine opgaver:

Først og fremmest motiveres du af at levere komplekse løsninger, hvor høj faglighed er et naturligt omdrejningspunkt. Du kommer til at varetage både egne udviklingsopgaver, men arbejder naturligt også sammen med dit team i forhold til ’work-smarter’. Du sparrer naturligt med kollegaer omkring værktøjer og arbejdsmetoder, da I sammen sikrer både etablering og fastholdelsen af best-practice metoder og processer.

Eksempler på forventede opgaver:

  • Udvikling af Microsoft Dynamics Navision
  • Optimering, drift og vedligehold af hele Navision miljøet
  • Yde teknisk support i forhold til forretningskritiske udfordringer i systemet
  • Projektbaseret arbejde, herunder opgraderinger
  • Forstå samt agere sparringspartner i forhold til design og løsninger

Det forventes, at din ekspertise og teknologiske viden kan anvendes til at skabe innovative løsninger. Du kommer til at have mange bolde i luften på samme tid, hvorfor det vil forventes, at du formår at holde interessenter løbende orienteret om fremskridt.

Hvem søger vi?

Vi søger efter en erfaren udvikler med min. 5 års erfaring med udvikling af Navision. Du har minimum erfaring med version 5.0 og/eller 2009. Derudover er det er forudsætning, at du har dokumenteret erfaring med udvikling i C/AL.
Du er vant til at tænke forretningen ind i dine løsninger.
Derudover:

  • Gerne erfaring med Nav2013 og RTC, en fordel men ikke et krav
  • God forretningsforståelse, hvor du evner at omsætte problemstillinger til solide løsninger i NAV
  • Kendskab til NAV økonomi og bogføring generelt
  • Forstår at agere sparringspartner i forhold til designmuligheder
  • Flydende i dansk og engelsk i skrift og tale
  • Du forstår at estimere dine egne opgaver og nå de aftalte mål
  • Du er vant til at levere til aftalt tid uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • Ansvarsbevidst i forhold til dine opgaver
  • Opfølgning og løbende rapportering omkring fremdrift falder dig naturligt
  • Du drives af at levere veldokumenterede løsninger

Som person smitter du naturligt af med både din faglige viden, dit drive og passion for dit arbejde. Du bidrager med højt humør, også i pressede situationer. Du motiveres af såvel egne målsætninger som teamets samlede. Vi søger dig, som med engagement og stolthed vil være en del af Nordens største it-leverandør.

Vil du bygge Danmark med it?

For at kunne skabe en it-infrastruktur i verdensklasse, skal Atea være det naturlige valg, hvor du som medarbejder udvikler dig sammen med branchens mest kompetente og engagerede kollegaer – ”The Place To Be”. Dette bliver man ikke blot ved at være Nordens største It-leverandør, det sikrer man gennem sammenhold og begejstring for den forskel man sammen gør med it. Der tilbydes en høj faglig udvikling i en uformel kultur. Du får lov til at arbejde selvstændigt, med frie rammer og masser af plads til at udfolde dine kompetencer. Du skal have lyst til at gribe det ansvar, som du får fra dag ét.
Til gengæld tilbydes du en helt unik arbejdsplads med en lang række personalegoder, som alt sammen underbygger at det skal være sjovt at gå på arbejde, selvom man har travlt. Du får en masse nye kollegaer og rig mulighed for at lære dem at kende gennem en lang række tilbud i personaleforeningen.
Vi glæder os til at få dig med.

Ansøgning:

Søg stillingen her ved at uploade dit CV samt ansøgning.
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Rekrutteringskonsulent Betina Knøfler på mail: betina.knoefler@hartmanns.dk eller på telefon 41211358
Hartmanns varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Søg job