Geografi 
  • Hovedstaden (inkl. Nordsjælland), Øvrige Sjælland
Kontaktperson 
Telefon 
41211310
Jobmærke 
10192
Ansøgningsfrist 
30-09-2017

Hartmanns A/S er et Nordisk konsulenthus med 140 medarbejdere, som skaber resultater i spændingsfeltet mellem mennesker og job. Vi arbejder inden for en række HR-områder, herunder rekruttering, rådgivning af ledige, Newplacement og vikarassistance. Hartmanns' konsulenter er specialister inden for deres fagområder og yder derfor sparring på højt niveau, til både kunder og kandidater.

Kommerciel Senior Recruitment Consultant med erfaring inden for det tekniske område

Hartmanns har en mission om med passion at skabe vindere på det moderne jobmarked. Vi søger derfor Senior Recruitment Consultant, der med passion og vindermentalitet vil være medskabende til den videre ekspansion på markedet for rekrutteringer inden for det tekniske område.

Stillingen

Du får base på vores hovedkontor i Ballerup, hvor du arbejder med rekrutteringsopgaver og projektansættelser primært inden for dit specialeområde.

Du deltager sammen med Account Manageren på kundemøder for at sikre det rette match mellem kunde og kandidater for at skabe succes hos virksomheder og i kandidaters jobliv.

Hartmanns arbejder med veldefinerede rekrutteringsprocesser og befinder sig i spændingsfeltet mellem kunder og kandidater og sætter en ære i altid at komme med kvalificerede løsninger og vurderinger til både kandidater og kunder. Du motiveres af at arbejde i en ambitiøs virksomhed, og du er ambitiøs på dine kunder og kandidaters vegne.

Som Senior Rekrutteringsspecialist vil du få ansvaret for rekrutteringsprocessen – alt lige fra mødet med kunden, udarbejdelse af stillingsopslag over search, interviews, assessment til den endelig anbefaling af kandidater til kunden.

Stærk rekrutteringserfaring

Din væsentligste kvalifikation er, at du har arbejdet minimum 3 år med rekrutteringer og har ambitioner om at videreføre Hartmanns' rejse og vækst inden for specialistrekrutteringer.

Det er vigtigt, at du er resultatorienteret, har et kommercielt mindset og kan lide at arbejde i spændingsfeltet mellem kandidater og kunder.

Du formår at rådgive kunderne og udvælge de kandidater, som skaber vores kunders fremtidige succes. Derudover sætter du pris på en udadvendt rolle og er vant til at sparre med ledere og HR-afdelinger på flere forskellige niveauer. Det er et must, at du har stærke sproglige kompetencer inden for dansk og engelsk, da du skal udarbejde stillingsopslag og rekruttere specialister og generalister såvel nationalt som internationalt.

Du har et kommercielt mindset suppleret med relevante faglige kompetencer og gerne konsulenterfaring fra rekrutteringsbureauer.

  • Du er god til at skabe tillid hos kunder og kandidater
  • Du stiller skarpt på processer, kvalitet og forretning
  • Du har et aktivt forretningsnetværk rettet mod virksomheder og kandidater
  • Du har erfaring med at arbejde internationalt og er forhandlingsvant på engelsk
  • Du har en god teknisk forståelse og har evt. en videregående teknisk uddannelse

Hartmanns - en af Danmarks bedste arbejdspladser

Vi anerkender og fejrer vores resultater på tværs af hele organisationen og forholder os til den dobbelte bundlinje – den økonomiske & resultatorienterede samt den menneskelige & etiske. Hartmanns har i flere år deltaget i GreatPlacetoWork og har gennem de seneste 6 år ligget i top 10 over Danmarks bedste arbejdspladser. Dette er sket gennem et konstant fokus og arbejde med medarbejdertrivsel og indflydelse samt klare mål for alle medarbejdere.

Hartmanns er et Nordisk konsulenthus med 20 års indgående erfaring på jobmarkedet. Hartmanns har kontorer i hele Danmark, derudover har vi kontor i Oslo og arbejder med rekrutteringsopgaver i Grønland. I alt rekrutterer Hartmanns ca. 1000 stillinger om året.
Hartmanns er en stærk spiller på jobmarkedet, og du vil få en konceptualiseret og velfunderet organisation i ryggen, som vil støtte dig i dit arbejde og hjælpe dig til succes.

Hartmanns arbejder med veldokumenterede processer og arbejder hele tiden på at forbedre sig til fordel for vores kunder og kandidater. Vores dygtige og engagerede kollegaer arbejder inden vores 4 værdier: Samarbejde, resultatskabende, innovation og gensidig respekt. Vi lægger vægt på en sjov hverdag, hvor alle bidrager til fælles mål i strategi2020.
Du vil referere til Recruitment- og Newplacement Manager Martin Møller.

Er du vores nye kollega?

Du søger stillingen online HER, hvor du angiver jobkoden 10192, og hvor du kan uploade CV og ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkomment til at kontakte Nina Cordth  på mobil +45 4121 1359 eller pr. e-mail nina.cordth@hartmanns.dk.

Start er hurtigst muligt, men vi venter på den rigtige.