Geografi 
  • Hovedstaden (inkl. Nordsjælland)
Kontaktperson 
Telefon 
+45 4121 1337
Jobmærke 
1000518
Ansøgningsfrist 
02-01-2018

Stillingen er i et sekretariat under Hofmarskallatet, der er Hendes Majestæt Dronningens administration. Hofmarskallatet ligger i Det Gule Palæ i Amaliegade.

Kommunikations- og presserådgiver til Kongehuset

Kongehuset søger en fagligt velfunderet, engageret og selvstændig kommunikations- og presserådgiver, der skal bistå Kongehusets arbejde med pressehåndtering og strategisk kommunikation. 

Kongehusets kommunikationsafdeling håndterer daglige henvendelser fra medier og eksterne samarbejdspartnere i Danmark og internationalt og rådgiver Kongehuset og dets medlemmer i kommunikations- og presserelaterede sager. Du vil indgå i et team af seks medarbejdere, der varetager en bred vifte af opgaver i understøttelsen af den kongelige families virke.

Jobbet

I forbindelse med den kongelige families officielle besøg ved arrangementer, rejser, statsbesøg og sommertogter deltager kommunikationsafdelingen i planlægningen og udarbejdelsen af presseprogrammer, pressemeddelelser samt håndtering af pressen med arrangørerne. Ved Kongehusets egne officielle arrangementer og familiebegivenheder er kommunikationsafdelingen med i planlægningen og ansvarlig for pressehåndtering og produktion af pressematerialer og forestår det daglige redaktionelle arbejde med tekster, fotos og video til kongehuset.dk, Kongehusets sociale medier samt intranet. Kongehusets kommunikationsafdeling varetager endvidere gennemførelsen af interviews, tv-produktioner og fotograferinger, ligesom afdelingen er involveret i bogprojekter, undervisningsmaterialer mv.

Du vil indgå i afdelingens daglige arbejde med såvel det praktiske som det strategiske kommunikationsarbejde. Blandt dine arbejdsopgaver vil være:

  • Daglig besvarelse og håndtering af henvendelser fra medier.
  • Journalistisk og redaktionelt arbejde, herunder udarbejdelse af nyheder og tekster til Kongehusets digitale medier og årsrapport m.v.
  • Pressehåndtering ved interne og eksterne arrangementer, som indgår i Kongehusets officielle kalender.
  • Planlægning, koordinering og produktion af presseprogrammer og øvrige pressetekster.
  • Koordinering af interviews, tv-produktioner og foto-optagelser.

Vores forventninger

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant journalistisk eller kommunikationsfaglig uddannelse på kandidatniveau.
  • Har stærke kommunikative evner og en god pen og formulerer dig flydende på såvel dansk som engelsk.
  • Har min. seks-otte års erhvervserfaring indenfor kommunikation og pressehåndtering fra en større privat eller offentlig virksomhed.
  • Har indsigt i mediernes arbejdsbetingelser og indgående kendskab til mediernes kommunikationsplatforme.
  • Kan håndtere og besvare henvendelser fra medierne på et højt professionelt niveau.
  • Har solid erfaring med at producere tekster så som nyheder, pressemeddelelser mv.
  • Har erfaring med professionel brug af sociale medier.
  • Har kørekort.

Du er ambitiøs og besidder en personlig autoritet, har faglig tyngde og stor integritet. Du er god til at kommunikere i øjenhøjde med mange forskellige faggrupper, har gode samarbejdsevner og er imødekommende og serviceorienteret. Du er fleksibel og indstillet på, at der kan forekomme arbejde uden for almindelig arbejdstid.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer). Løn og ansættelsesvilkår følger statens gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Der gøres opmærksom på, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes.

 Ansøgning

Du kan søge stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade CV og ansøgning. Ansøgningsfrist 2. januar 2018 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde indledende samtaler 9. og 10. januar 2018.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringschef Martin Møller på mobil +45 4121 1337 eller martin.moeller@hartmanns.dk  

 

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Hartmanns A/S indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder sig muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

 

Søg job