Geografi 
  • Hovedstaden (inkl. Nordsjælland), Hovedstaden (inkl. Nordsjælland)
Kontaktperson 
Telefon 
+45 4121 1316
Jobmærke 
1000434
Ansøgningsfrist 
03-11-2017

Husqvarna Group er verdens største producent af udendørs haveprodukter som motorsave, plæneklippere, trimmere og havetraktorer. Koncernen er førende i Europa inden for vandingsprodukter til forbrugere og en af verdens førende inden for skæremaskiner og diamantværktøj til professionelle inden for bygge- og stenindustrien. Koncernens produkter sælges via forhandlere og detailhandlere i mere end 100 lande, herunder varemærkerne Husqvarna, Gardena, McCulloch, Klippo, Jonsered og Flymo. Nettoomsætningen i 2016 var 36 mia. svenske kroner, og det gennemsnitlige antal medarbejdere var ca. 14.000 i 40 lande.

Kundeservicemedarbejder med styr på teknikken søges til Husqvarna i Værløse.

Vil du servicere kunder og vil du være en del af en vinderkultur? Husqvarna har over 325 års erfaring med at sælge deres produkter og servicere kunder. Det har de gjort ved konstant at stræbe efter innovative og prisvindende ingeniørdesigns i alle deres produkter. Husqvarnas historie startede i 1689, hvor virksomheden blev grundlagt i Sverige. Herefter har de udviklet alt fra motorcykler til motoriserede plæneklippere, kædesave, robotplæneklippere mv. Husqvarna har specialiseret sig i, at levere kvalitetsprodukter til alt fra professionelle skovarbejdere til anlægsgartnere, grundejere og haveentusiaster.

Vil du være med til at servicere faghandlen og slutbruger inden for have og skov segmentet, har vi spændende udfordringer til dig, hvor du kommer til at referere til Customer Support Manageren.

En dag i kundeservice:

Når du møder om morgenen, vil du sammen med kundeserviceteamet på yderligere 2 kollegaer, være på telefonen fra kl. 8. dagligt i højsæsonen. Fra april til september er der rigtig mange telefonopkald, 80-100 om dagen og et højt tempo med mange opgaver. De kunder du møder er alt fra faghandlen til den private forbruger. Dine opgaver vil b.la. være:

  • Kundeservice på telefonen og yde lettere teknisk rådgivning. Det kunne være valg af produkt, hvordan kniven skiftes på plæneklipperen, prissætning, varelager status, efterlysning af produkter og meget andet i forbindelse med produkterne.
  • Registrering af kundeopkald, ordrebehandling i CRM systemet inden næste kunde har brug for din hjælp
  • Deltage på kundebesøg med sælgere i et mindre omfang, så du får bedre kendskab både til produkter og kunder. Dette vil typisk være i lavsæsonen oktober til marts.

En kommunikativ kundeservicemedarbejder.

Det skal være sjovt at gå på arbejde, derfor bidrager du til stemningen og den direkte tone. I telefonen har du fat om kunderne, rådgiver i alt fra tekniske spørgsmål til kunder der har spørgsmål omkring pris. Det forventes, at du kan kommunikere på engelske, da du til tider er i dialog med hovedkontoret eller andre afdelinger rundt om i verdenen. Du skal have lyst til at sætte dig ind i hele produktsortimentet og med din nysgerrighed, lyst til at afprøve de produkter Husqvarna sælger. I forhold til baggrund er der mange muligheder, du kan havde siddet med kundeservice, arbejdet i et byggemarked og have lyst til et mere administrativt job eller noget helt tredje. Som person er du tålmodig, smilende og du involvere dig i dit job og dine kollegaer. Vigtigst af alt har du en passion for salg og service af kunder. Du er i stand til løbende at prioritete opkald og opgaver i løbet af dagen. Du udviser en entusiasme som bidrager til firmaet, samt er udstyret med en god portion humor, gerne med et stænk af selvironi.

Hvad tilbyder Husqvarna dig?

Ansættelse i en spændende virksomhed i vækst, hvor du har rig mulighed for at bidrage til den fortsatte udvikling. Det går rigtig godt for Husqvarna og for den rigtige medarbejder er der rig mulighed for at udvikle sig, afprøve nye ideer og være med der, hvor der er travlt. På kontoret i Værløse er der ca. 20 medarbejdere, der alle glæder sig til at tage imod dig.
Du tilbydes funktionæransættelse med løn efter erfaring og kvalifikationer.

Noget for dig?

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og CV. Ansøgninger sendt pr. mail vil ikke blive behandlet.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Senior Rekrutteringskonsulent i Hartmanns Claus Wiinholt på mobil 4121 1316 / mail Claus.Wiinholt@Hartmanns.dk.
Vi forventer at kalde ind til samtaler i starten af november med kontraktskrivning ultimo november. Der er opstart hos kunden 3/1-18.

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

 

Søg job