Geografi 
  • Hovedstaden (inkl. Nordsjælland)
Kontaktperson 
Telefon 
+45 4121 1344
Jobmærke 
1000349
Ansøgningsfrist 
29-08-2017

OEM AUTOMATIC KLITSØ A/S er et datterselskab af svenske OEM International, der omsætter for 2.4 mia SEK og er registreret på børsen i Stockholm. OEM AUTOMATIC KLITSØ A/S markedsfører et bredt program af kvalitetskomponenter til industriel automation, samt komponenter til proces- og elektronikindustrien. Siden 1961 har de udviklet et tæt samarbejde med specialiserede producenter fra hele verden og fungerer i dag som producenternes salgsorganisation på det danske marked.

Produktansvarlig for Pneumatik sortimentet

Hartmanns søger for OEM AUTOMATIC KLITSØ en produktansvarlig til hele pneumatik-sortimentet i Tryk & Flow afdelingen. I den strategiske målsætning er der fokus på vækst og markedet har et stort potentiale - vil du være med til at indfri de realistiske vækstmål sammen med dine kollegaer? Brænder du for at servicere dine kunder og leverandører inden for det tekniske felt? Kan du se denne spændende stilling som næste skridt i din karriere, så opfordrer vi dig til at søge jobbet.  

OEM AUTOMATIC KLITSØ A/S er et datterselskab af svenske OEM International, der omsætter for 2.4 mia SEK og er registreret på børsen i Stockholm. OEM AUTOMATIC KLITSØ A/S markedsfører et bredt program af kvalitetskomponenter til industriel automation, samt komponenter til proces- og elektronikindustrien. Siden 1961 har de udviklet et tæt samarbejde med specialiserede producenter fra hele verden og fungerer i dag som producenternes salgsorganisation på det danske marked.

Har du lyst til at dele ud af din specialistviden?

Du er en del af Tryk og Flow afdelingen, hvor humøret er højt og alle hjælper hinanden. Dit fagområde er pneumatik komponenter, hvor du får dine egne fokus leverandører og produkter. Til daglig refererer du til Business Area Manageren og sparrer med hele teamet. Dine opgaver er følgende:

  • Specialist på pneumatik-sortimentet og tilegne dig ny viden, så du hele tiden kan rådgive og supportere kunderne
  • Eksponere leverandørernes produkter bedst muligt i DK, udvikle på produktsortimentet i samarbejde med leverandører og følge op på den årlige forretningsplan, der definerer målsætningerne for leverandørerne
  • Produkttræning af sælgere
  • Aktiv indsats på online markedsføring af pneumatik sortimentet i webkataloget
  • ERP/CRM opdatering, vedligeholdelse og oprettelse af produkter i webkatalog
  • Rapportering til leverandører, intern rapportering på omsætningsbudget pr. leverandør, projekter og egne målsætninger
  • Kundebesøg med sælgere, hvor du er specialisten og rådgiveren, der bidrager til den gode relation til leverandørerne
  • Planlægning af og deltagelse på messer

Din baggrund

Vi forestiller os, at du har teknisk baggrund, det kunne være som elektriker, installatør, automatiktekniker, maskin/produktions bachelor eller andet teknisk relateret til OEMs pneumatik-sortiment. Du har gerne kendskab til en salgsorganisation, det kunne være som projektmedarbejder eller fra internt salg i en teknisk afdeling. Du har lyst til at prøve kræfter med at udvikle leverandører og yde kunderne teknisk specialist rådgivning i et internationalt miljø. Du tager ejerskab på dine opgaver og får disse fulgt til dørs, så kunden altid føler sig serviceret og godt rådgivet. Du har en proaktiv tilgang til dit arbejde og ønsker indflydelse på din hverdag, samt at medvirke til at skabe vækst.

Du vil ofte være i dialog med udenlandske leverandører og deltage i produktundervisning, så du skal beherske engelsk i skrift og tale. Du skal regne med 20-30 rejsedage om året.

Noget for dig?

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og CV.

Du er altid velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant, Martin Cordt, på +45 4121 1344 eller martin.cordt@hartmanns.dk.

Hartmanns er ansvarlig for hele rekrutteringsprocessen, og al henvendelse skal derfor ske hertil. Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtale løbende, så send meget gerne din ansøgning allerede i dag.

Søg job