Geografi 
  • Øvrige Sjælland
Kontaktperson 
Telefon 
+45 4121 1327
Jobmærke 
1000431
Ansøgningsfrist 
03-11-2017

Regnskabschef til virksomhed i vækst

Som regnskabschef får du ansvaret for virksomhedens bogholderi og regnskabsaflæggelse, og du vil få ansvar for at lede 3 medarbejdere.

Med reference til virksomhedens økonomiansvarlige i ledelsen vil du deltage aktivt i regnskabsafdelingens daglige aktiviteter samt gå forrest, når det kommer til optimering og effektivisering af processer.

Økonomifunktionen spiller en central rolle i at støtte den vækst virksomheden oplever, hvorfor økonomifunktionen til stadighed udvikler sig, udviser fleksibilitet og er forandringsvillig.

Som regnskabschef er du ansvarlig for samtlige af regnskabsafdelingens aktiviteter samt ledelse og udvikling af medarbejderne i afdelingen. Derudover har du ansvaret for at alt materiale og alle registreringer er klar til deadlines.

  • Udarbejdelse af månedsregnskab samt rapportering
  • Årsrapport samt udarbejdelse af materiale til revision
  • Konsolidering og likviditetsstyring
  • Overordnet ansvar for bogholderi, lønninger, moms, skat og indberetninger til det offentlige i øvrigt

Faglige kvalifikationer
Du har en solid teoretisk økonomisk baggrund. Du har erfaring fra en lignende stilling som regnskabschef og har min. 5-10 års relevant erfaring.

Den ideelle profil har desuden følgende kendetegn:

  • En solid regnskabsmæssig forståelse og din økonomiske og regnskabsmæssige værktøjskasse er god. Ligesom du har en god it- og systemforståelse.
  • Erfaring med ledelse af et mindre team. Som leder er du en engageret leder, der formår at motivere dit team og indgår gerne i de daglige aktiviteter sammen med dine medarbejdere.

Personlige kvalifikationer

Du tager initiativ og ejerskab. Du brænder for dit fagområde og du støtter dine medarbejdere i deres daglige udfordringer. Du vægter god struktur, er kvalitetsbevidst og du er god til at prioritere. Du er kommunikativ stærk, kan samarbejde med alle og dit engagement er afsmittende.

Du er forretningsorienteret og har stor lyst til at bidrage aktivt til at skabe værdi for virksomheden. Din arbejdsstil er proaktiv og løsningsorienteret.

Du tilbydes

En central stilling i en ambitiøs virksomhed med en uformel kultur, hvor du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt såvel som personlig samt for at præge den videre udvikling og vækst af virksomheden. Virksomheden er beliggende i Næstved kommune.

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Anne Nyvang 41211327 anne.nyvang@hartmanns.dk

Søg job