Geografi 
  • Hovedstaden (inkl. Nordsjælland)
Kontaktperson 
Telefon 
+45 4121 1326
Jobmærke 
1000230
Ansøgningsfrist 
25-06-2017

Ventilationsberegner til Tekniske Entrepriser ØST

Har du solide kompetencer inden for ventilation, og ønsker du at benytte disse til kalkulation af installationer? Vil du indgå i et rutineret og kompetent team med ansvar for udarbejdelse af komplette kalkulationer til større tekniske entrepriser? Foretrækker du en varieret hverdag, hvor du kan bidrage i forskellige sammenhænge? Så læs endelig videre…

På vegne af Kemp & Lauritzen tilbydes attraktiv stilling som ventilationsberegner i Tekniske Entrepriser ØST, som både håndterer storentrepriser, totalentrepriser samt partnering i hele Østdanmark.

Fra lokationen i Hvidovre får du ansvar for at udarbejde komplette kalkulationer for bestemmelse af pris samt vurdering af optimalt dækningsbidrag samt risici i tilbudsgivningen.

Dine primære arbejdsopgaver bliver derfor flg.:

  • Kalkulation af installationer, herunder opmåling
  • Indhentning af tilbud fra underleverandører
  • Deltage i licitationer, formøder og besigtigelser
  • Vurdere udbudsmaterialers betingelser
  • Deltage i efterkalkulation af sager samt deltage i indkøbsprocessen i tæt samarbejde med indkøbsafdelingen
  • Ansvar for tværfaglig koordinering og fungere som tilbudskoordinator på tekniksager

Solide kompetencer inden for ventilation

Vi forventer, at du har en baggrund som ventilationstekniker, maskinmester eller ingeniør. Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med beregning inden for området, men andre erfaringer fx som projektleder, formand eller lign. har ligeledes interesse.

Du har flair for tal og trives med varierede skrivebordsopgaver kombineret med kundedialog og et tæt samarbejde med dine kolleger. Hitraten på vundne udbud i Tekniske Entrepriser ØST er markant stigende, hvilket du naturligvis forventes fremadrettet også at bidrage til.

Du er kendt for at få noget fra hånden, og er den der har det forkromede overblik og samler trådene. Kemp & Lauritzen er under fortsat udvikling og forandring, hvilket er noget du vil trives med. Du er gerne udadvendt og formår at samarbejde på en åben og positiv måde med både kunder og kolleger.

Kemp & Lauritzen tilbyder

Et ansvarsfuldt og selvstændigt job med råderum og mulighed for en stor grad af indflydelse. Du bliver en del af en succesfuld afdeling, der bidrager med et stort overskud til koncernen.

Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke inkl. pensions- og bonusordning, svarende til dine kompetencer og ansvaret i jobbet.  

Der er tale om en fuldtidsstilling med ønsket opstart snarest muligt efter nærmere aftale, men Kemp & Lauritzen venter gerne på den rette profil.

Interesseret?

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade CV samt din motiverede ansøgning.

Hvis du har spørgsmål til stillingen og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Senior Rekrutteringskonsulent i Hartmanns Mads Jakobsen på mobil +45 4121 1326 eller mads.jakobsen@hartmanns.dk.

Hartmanns varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler - også inden ansøgningsfristens udløb.

Søg job