Kontaktperson 
Telefon 
+45 4121 1358
Jobmærke 
1000129
Ansøgningsfrist 
04-12-2016

Fujitsu er Japans førende ICT (Information and Communication Technology) virksomhed og tilbyder en komplet portefølje af teknologiprodukter, løsninger og services. Omkring 156.000 Fujitsu medarbejdere supporterer kunder i over 100 lande.
Fujitsu er bl.a. en af de fem største leverandører af it til det offentlige marked, primært fokus er målrettet kommuner og regioner, hvor de gennem mere end 30 år har leveret applikationer og drift.
I Danmark er de ca. 250 medarbejdere, som primært arbejder ud fra to lokationer, Ballerup og Aarhus

Medarbejder til ’Project & Contract Administration’

Til Fujitsus ’Project & Contract Administration’, søger vi en medarbejder, der trives med at arbejde med fakturering af projekter, adhoc opgaver, håndtering af omkostninger, tidsregistrering samt optimering af processer.

Du får en stor kontaktflade og arbejder struktureret med fokus på detaljen.

Afdelingen består af 4 medarbejdere, der alle beskæftiger sig med fakturering og ordrehåndtering. Der arbejdes professionelt og målrettet med opgaverne, og resultaterne opnås med samarbejde, hjælpsomhed og en positiv tilgang.

Din vigtigste opgave er at sikre, at fakturering sker rettidigt og i henhold til det aftalte.

Dine arbejdsopgaver er primært:

  • Projekt- og løsfakturering i henhold til aftaler med kunder/organisationen
  • Sparring med organisationen vedr. korrekt fakturering og ordrehåndtering
  • Godkendelse og kontering af leverandørfakturaer
  • Sammenhold mellem udgifter og indtægter
  • Optimering af processer, hvor det er nødvendigt
  • Oprettelse af projekter til tidsregistrering og fortsat udvikling af systemet

Du vil få en vigtig rolle i afdelingen, hvor du er med til at præge udviklingen af arbejdet og forbedre afdelingens processer. Din arbejdsform er præget af en høj grad af struktur med fokus på detaljer og sund fornuft.

For at kunne løse opgaven, er det vigtigt, at du har erfaring med fakturering og koordinering. Du har gerne erfaring med SAP. Du arbejder struktureret og detaljeorienteret med dine opgaver. Du evner at have mange opgaver i gang på samme tid, uden at miste overblikket.

Som menneske er du interesseret i at bidrage til fællesskabet med positiv energi, humor og en hjælpende hånd til en kollega, når der er travlt.

Ud over lønnen får du pensionsordning, sundhedsordning, hjemmearbejdsplads og mulighed for at være medlem af en aktiv personaleforening.

Hvis du ønsker yderligere informationer omkring jobbet, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringsspecialist Betina Knøfler fra Hartmanns A/S på tlf. 4121 1358 eller via mail på betina.knoefler@hartmanns.dk

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og CV.

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb. Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

 

Søg job