Geografi 
  • Sydjylland
Kontaktperson 
Telefon 
+45 4121 1450
Jobmærke 
1000142
Ansøgningsfrist 
17-01-2017

Hartmanns er et nordisk konsulenthus med 140 medarbejdere, som skaber resultater i spændingsfeltet mellem mennesker og job. Vi arbejder inden for en række HR-områder - herunder rekruttering, rådgivning af ledige, Newplacement og vikarassistance. Hartmanns' konsulenter er specialister inden for deres fagområder og yder derfor sparring på højt niveau, til både kunder og kandidater.

Rekrutteringsspecialist til en af Danmarks bedste arbejdspladser

Hartmanns har en mission om med passion at skabe vindere på det moderne jobmarked, og søger en Rekrutteringsspecialist, der med passion og vindermentalitet vil være medskabende til den videre ekspansion i Hartmanns. Udover de mange lokationer i DK har Hartmanns desuden kontor i Oslo og arbejder derudover med rekrutteringsopgaver i Grønland – i alt rekrutterer Hartmanns ca. 1000 stillinger om året og har ca. 700 vikarer ude at arbejde hver dag.

Hos Hartmanns oplever vi en massiv vækst og søger derfor endnu en kompetent- team-orienteret kollega til en ny opslået stilling, med base på vores regionskontor i Fredericia.

Hartmanns er en af Danmarks bedste arbejdspladser

Hartmanns har det strategiske sigte, fortsat at være blandt Danmarks bedste arbejdspladser. Du får mulighed for at arbejde i en virksomhed med korte beslutningsgange og kan selv skabe og påvirke din hverdag sammen med entusiastiske og engagerede kollegaer. Hartmanns er en organisation, som lægger vægt på faglighed, agilitet og performance med det primære omdrejningspunkt, at tilføre vores kunder værdiskabende løsninger og rådgivning.

Du er rekrutteringsspecialist med kant

Du vil få base på vores regionskontor i Fredericia, hvor du arbejder med rekrutteringsopgaver og projektansættelser ud fra et fast og velafprøvet koncept, indeholdende en dokumenteret rekrutteringsproces. I samarbejde med vores Account Managers er du ansvarlig for løsningen af opgaverne. Account Managers forestår salget - og opfølgning med kunderne sammen med dig, og du gennemfører rekrutteringsprocessen fra A-Z. Du varetager primært rekrutteringer inden for dit speciale-område til mange forskellige brancher, virksomhedstyper og organisationer og vil derudover få mulighed for at løse opgaver inden for bl.a. newplacement og Business Consulting.

Du er erfaren HR professionel, der sikrer kvalitetsprocesser

Din væsentligste kvalifikation er, at du har arbejdet som rekrutteringskonsulent eller i en HR-stilling i en større virksomhed, med fokus på rekruttering af specialister. Du har arbejdet minimum tre år med rekruttering af forskellige profiler. Det er vigtigt, at du er resultatorienteret, har et kommercielt mind-set og kan lide at arbejde i spændingsfeltet mellem mennesker og job. Du formår at rådgive i processen og udvælge kandidater, som med succes udfylder rollen og dermed bidrager til at skabe vores kunders fremtidige succes. Derudover sætter du pris på en udadvendt rolle og er vant til at sparre med ledere- og HR-medarbejdere på forskellige niveauer. Det er et must, at du besidder stærke sproglige kompetencer. Derudover vil det være en fordel, at du formår at begå dig på engelsk, da vi rekrutterer specialister og generalister såvel nationalt som internationalt.

Som rekrutteringskonsulent hos Hartmanns er det vigtigt, at:

  • du har et kommercielt mind-set suppleret med relevante faglige kompetencer og erfaring
  • du har speciale inden for et specifikt kompetence-/branchefelt (ex. IT, økonomi, teknik, marketing, salg etc.)
  • du har solid erfaring med search – herunder brugen af sociale medier samt øvrige relevante kanaler
  • du er en god ambassadør og stiller skarpt på processer og kvalitet
  • du kan udfordre vores kunder med henblik på at skabe- og sikre den højeste kvalitet
  • du bidrager til co-creation og relationsskabelse via opgaver samt tværorganisatoriske projekter
  • du har et vidt forgrenet og aktivt netværk

Hartmanns er et dynamisk og inspirerende miljø

I denne stilling får du en spændende og afvekslende fuldtidsstilling med kompetente kollegaer. Du får i høj grad mulighed for at bidrage til- og præge hverdagen i en virksomhed i stærk udvikling. Du får frie rammer til at planlægge dine opgaver og nå dine mål ud fra vores værdier – samarbejde, gensidig respekt, resultatskabelse og innovation. For at matche det, er det væsentligt, at du er en holdspiller. Du er fagligt nysgerrig og god til at flytte- og udvikle andre mennesker.

Tiltrædelse

Snarest – men vi venter på den rette profil og indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Mygind Nygaard på e-mail: michael.nygaard@hartmanns.dk eller mobil +45 4121 1450.

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og CV.

Ansøgningsfrist: 22. januar 2017.

Søg job