At overleve i en digital verden

Som med familiemedlemmet, der afslører misbrugerens benægtelse, selvbedrag og ansvarsfralæggelse står lægen Imran Rashid med bogen Sluk frem som vor årtis moralske fader, når han med rettidighed blotlægger det moderne menneskes digitale livsførelse. Med en snert af lettelse opdager man, at bogen bidrager med et sprog for noget vi ikke tidligere har talt (nok) om, men som vi egentlig har brug for at få på dagsordenen. Nemlig at vi også kan ødelægges af og må til at håndtere en ny tidsalder, hvor medier, digitalisering og teknologi følges af en subtil menneskelig underkastelse.

Den digitale udvikling, og særligt smartphones, har fået en central plads på arbejdspladsen såvel som i hverdagslivet, hvilket bl.a. udfordrer det bæredygtige arbejdsliv. Men hvad gør den digitale udvikling ved os, og hvordan kan vi leve med digitaliseringen? Netop dette søger bogen ”Sluk” at besvare. En spændende og læseværdig bog, der giver stof til eftertanke for såvel medarbejderen, forældre, politikere som virksomhedsledere.

Bogen vil mere end at slukke

Ved første øjekast kan man få det indtryk, at ”Sluk” er en bog, der ønsker at tilbagerulle udviklingen og opfordre os til at lægge det digitale udstyr fra os. Som titlen siger er en del af formålet med bogen da også at gøre opmærksom på, at der er farer forbundet med overdreven brug af digital teknologi som f.eks. smartphones og sociale medier.
Men bogen vil mere end det. I første del går bogen fra at være en gennemgribende, men let læselig ”krimi”,  hvor der bl.a. peges på de kritiske forandringer vores formbare hjerner gennemgår ved overdreven brug af eksempelvis smartphones og tablets -  til at være en ”selvhjælpsbog” i anden del. Bogens titel er ”Sluk”, men den opmærksomme læser vil se, at underoverskriften hedder ”Kunsten at overleve i en digital verden”. Her bør ordet overleve fremhæves, for det er det, der er sigtet med bogens anden del. Her vender bogen ikke den digitale verden ryggen, men kommer med forslag til, hvordan vi kan leve et godt og sundt liv i en verden, der er under stor digital forandring.

Sundhedsflowet - en forebyggende vej

Sammenhængen mellem del 1 og del 2 optegnes ved, at forfatteren i første del tegner et billede af, hvordan den digitale teknologi gør os afhængige af smartphones ved at frigøre lykkestoffet dopamin i vores hjerner, når vi f.eks. får likes på de sociale medier. Imran Rashid beskriver det som opmærksomhedstyveri, fordi de digitale medier er bygget op på en måde, så brugeren hele tiden bliver lokket med nye ”lykke-kick”. Forfatteren søger i anden del at finde en løsning på denne udvikling. Her tager han udgangspunkt i flow-begrebet og introducerer et nyt sundhedsbegreb – sundhedsflowet. Pointen er, at vi ved at handle efter nogle personlige klarlagte mål kan opnå et liv i flow, der bl.a. vil mindske stress og andre livsstilsrelaterede sygdomme. Det er netop i anden del af bogen, at vi får øje på kuren ud af vores uheldige misbrug og får reelle anvisninger for praksis. På denne måde flytter bogen sig også fra at være samfundskritisk til at åbne for anvisninger i praksis - herunder nye muligheder i arbejdslivet.

Styrker og dilemmaer

Styrken ved bogen er, at den ift. ledelse peger på implikationer for praksis i arbejdslivet, derudover at virksomheder kan spare store beløb gennem lavere sygefravær. Imran Rashid har gennem bogen løbende argumenteret for, at mennesket ikke kan lykkes med langsigtede mål uden en hvis grad af behovskontrol. Og her bør lederen forstå, at medarbejderne må ses som medmennesker med en række behov, som skal dækkes, før han eller hun kan levere en optimal arbejdsindsats. Helt konkret foreslår forfatteren en:

  • Madpolitik – til opretholdelse af et stabilt blodsukker
  • Søvnpolitik – til restitution af krop og sind
  • Væskepolitik – for at styrke evnen til at fokusere
  • Politik for mental restitution – en måde at slukke for hjernen på
  • Forstyrrelsespolitik – til at mindske opmærksomhedstyveriet.

Selvom bogen kommer med konkrete anvisninger til, hvad fx virksomheder bør gøre, er det også her at bogen på nogle områder sætter den HR-ansvarlige / sundhedsansvarlige i et dilemma.  For hvor langt går grænsen for, hvad arbejdsgiveren bør og kan involvere sig i? Hvem skal især slukke, og findes der ikke en privatsfære som fritidszonen og familiezonen som virksomhederne ikke bør blande sig i?

En modig bog, som vil meget

Bogen vil meget bl.a. fordi den ved introduktion af begrebet sundhedsflowet inspicerer alle dele af menneskets liv nemlig familiezonen, fritidszonen, jeg-zonen og arbejdszonen, hvorfor forfatteren også søger at finde svar på, hvem der har ansvaret for, at den digitale udvikling ikke kommer til at styre os i alle de forskellige zoner. Ud over hvad virksomhederne kan gøre, kommer bogen også ind på politikernes samfundsmæssige ansvar, og den fremtid vi går i møde med stærk vækst i udvikling af ny teknologi.

Sammenkoblingen mellem temaet digital udvikling, viden om hjernen og sundhed er bogens helt store styrke. Det er netop kombinationen af disse emner og bud på det som bør gøres, som gør bogen aktuel i et arbejdslivsperspektiv. Og selvom bogen ”vil så meget” i anden del, at den ind i mellem stikker i mange retninger, så er bogen stadig et af årets vigtigste samfundskritiske bidrag til måden vi tilgår sundhed og digitalisering, samtidig med at den udfylder en ny rolle i ledelsesdebatten.

Bogen er både modig og irriterende. Modig fordi den blotlægger og illustrerer nogle af de gemte problemer, som er forbundet med det at være ”online” hele tiden. Irriterende fordi bogen skaber så meget resonans, at pointerne virker indlysende, når man læser den.
Forfatteren har meget på hjerte og efter endt læsning vender tankerne tilbage til bogens store spørgsmål. For som Imran Rashid skriver kan udviklingen gå to veje. Enten kan mennesket bruge teknologien eller også kan teknologien bruge os. Læs bogen og du vil blive opmærksom på, at verden er i en sårbar situation, hvor det er antydet, at teknologien og digitaliseringen er ved at tage magten fra den almindelige borger, der tror at han/hun har en fri vilje…

Med gennemslagskraft er bogen Sluk, også inden for spørgsmålet om et bæredygtigt arbejdsliv, et af de mest kvalificerede bidrag til ledelsesdebatten i 2017 (og frem). Sammen med den digitale og teknologiske udvikling, acceleration og forbrugerisme følger nemlig, ifølge forfatteren, også ansvaret for at løfte og håndtere de nye problemstillinger og udfordringer, som affødes. Derfor får ”Sluk” 5 ud af 5 for at skabe et nyt og kvalificeret sprog for det som vi lige nu er grebet af, grebet i – og også er nødt til at finde en bæredygtig tilgang til. 

 

Bogen ”Sluk – Kunsten at overleve i en digital verden” er skrevet af Imran Rashid, speciallæge i almen medicin og innovationschef på Aleris-Hamlet Hospitaler og er udgivet af Lindhardt og Ringhof.