Godt nyt for byens virksomheder og borgere

Aabenraa er en by i sund vækst, hvorfor Hartmanns helt naturligt må være til stede. Et af landets største konsulenthuse inden for jobmarkedet, Hartmanns, har netop slået dørene op til nye lokaler, hvor vækst og udvikling skal udfolde sig.

Sønderjylland oplever stor vækst, særligt inden for transport & logistik, engros, detail og i landbruget. Netop inden for disse brancher og sektorer har Hartmanns specialister, som kan bidrage til at understøtte væksten yderligere i sønderjyske kommuner til glæde for virksomhederne- og borgerne.

”Hartmanns’ nye lokaler i Aabenraa giver os mulighed for at samle en lang række aktiviteter under samme tag i nærområdet. Blandt andet rekruttering, Newplacement, vikarservice, kursusaktiviteter og meget mere” Sådan beskriver Regionschef i Hartmanns, Hans-Henrik Davidsen det - og fortsætter: ”Udover den nye lokation i Aabenraa har vi 12 øvrige kontorer i Danmark og et i Norge. Vores nye moderne kontor i Aabenraa giver os mulighed for at opfylde en drøm om et samlende og nærværende konsulenthus, hvor vi kan facilitere vores mange karriererettede aktiviteter og samtidig tilbyde vores medarbejdere, kunder og mange kandidater gode og moderne faciliteter.

Hartmanns – din jobpartner

Hartmanns arbejder i spændingsfeltet mellem mennesker og job. Med andre ord matches den menneskelige ressource med virksomheders behov. Der kan være behov for ansættelse, fastholdelse, afvikling eller rådgivning tilbage til jobbet. Uanset udfordringen kræver det oftest en objektiv og stærk samarbejdspartner. Sådan en partner er nu kommet til byen og er at finde i Udviklingspark Aabenraa. Som bekendt er mange iværksættere startet i netop disse lokaler gennem tiden, og har været med til at udvikle byen. Det er et kreativt hus, som til stadig fremmer vækst og udvikling. ”Vi er stolte af, at blive den nye dreng i klassen i Udviklingsparken og ser frem til at være med til at udvikle Aabenraa yderligere,” siger Hans-Henrik Davidsen

Hartmanns er et nordisk konsulenthus, hvor fokus altid er at skabe succes i menneskers jobliv- og vindere på det moderne jobmarked. Hvert år løser Hartmanns 1.000 rekrutteringer til faste jobs, 2.000 Newplacementsforløb og 12.000 vikarordrer. Hartmanns er dansk ejet og blev grundlagt i 1996.

Her finder du os

Bjerggade 4K,
6200 Aabenraa

Kontakt

Hans-Henrik Davidsen, Regionschef
E-mail: hans.davidsen@hartmanns.dk
Mobil: 4121 1426