Hartmanns leverer en række ydelser til virksomheder og organisationer inden for det private og det offentlige. Her kan du læse mere om de løsninger, vi tilbyder.

I Hartmanns er det specialister, der rekrutterer specialister

Vi rekrutterer til alle stillingsniveauer og bredt inden for alle brancher. Vi assisterer virksomheder og organisationer igennem komplette eller delvise rekrutteringsprocesser med eksempelvis udarbejdelse af jobanalyser, kravprofiler, stillingsopslag, interviews og indhentning af referencer mv.

Vi rekrutterer til alle typer ansættelser, blandt andet fastansættelser, projektansættelser, Try & Hire og freelanceansættelser.

Hartmanns har et omfattende kandidatnetværk. Vi har vores egen emnebank, og vi tiltrækker de bedste kandidater gennem vores velafprøvede og effektive multikanalstrategi.

Læs mere her

Fleksibel arbejdskraft fra dag til dag

Vi har 14 kontorer i Danmark og kan skaffe vikarer til virksomheder i næsten hele landet. Vikariater kan være alt fra dag-til-dag-vikariater, længerevarende vikariater som sygdoms- og barselsvikariater, projektansættelser eller Try & Hire.

Når du bruger vikarer fra Hartmanns, så er det os, der er arbejdsgiver for vikaren og dermed ansvarlig for løn og alle sociale forpligtelser, herunder feriepenge, ATP, sygedagpenge mv. Du betaler kun for den effektive arbejdstid, og vi varetager al administration. Du har mulighed for at fastansætte vikaren kvit og frit efter tre måneders vikaransættelse.

Vi hjælper primært vores kunder med at finde vikarer inden for områderne:

  • Administration, kundeservice og call-center
  • Økonomi
  • Lager og produktion
  • Kantine og køkken
  • IT og medicinal

Læs mere her

Rådgivning, uddannelse og kurser

Hartmanns' Senior Business Consulting team leverer HR-ydelser på strategisk og taktisk niveau. Alle konsulenter har i en længere årrække rådgivet direktioner, ledere og HR-managere inden for organisationsudvikling.

Læs mere om rådgivning, uddannelser og kurser her

 

 

 

Newplacement

Organisatoriske nedskæringer, omstrukturering og tilpasning betyder ofte, at en større gruppe medarbejdere mister jobbet. I Hartmanns arbejder vi med det, vi kalder Newplacement (traditionelt outplacement), da en medarbejder ikke blot skal ”ud”- men videre og nyorienteres.

Vores konsulenter har mange års erfaring med Newplacement og rekruttering. De har et stort netværk og nem adgang til jobmarkedet. Vi arbejder for virksomheder i hele Danmark og rykker ud, så snart behovet for assistance opstår.

Positiv effekt

Undersøgelser viser, at når afskedigelsesprocessen håndteres rigtigt og professionelt, giver det en positiv effekt i organinsationen. De fleste opsagte får et chok, som skal bearbejdes, før en erkendelse af situationen og nyorientering kan finde sted. Derfor er en bearbejdning af opsigelsens modtagelse en naturlig del af vores filosofi bag Newplacement.

Vores forløb tilpasses individuelt til den opsagte medarbejders ønsker og behov til en løsning, der skal bane vejen frem mod et nyt job.

Læs mere her

Psykisk arbejdsmiljøindsats

I Hartmanns ved vi, at strukturerede indsat­ser rettet mod det psykiske arbejdsmiljø sætter rammen for arbejdsglæde, udvikling og økono­misk gevinst. Hartmanns er autoriseret af Arbejdstilsynet til at rådgive om psykosocialt arbejdsmiljø, og vi arbejder systematisk med evidensbaserede metoder til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø i organisationer.

Hvorfor beskæftige sig med det psykiske arbejdsmiljø?

Fordi både den økonomiske og menneskelige bundlinje bliver styrket, når organisationen arbejder systematisk med det psykiske arbejdsmiljø.

Vores erfaring er, at når en organisation målrettet investerer ressourcer i arbejdsmiljøarbejdet, er gevinsterne blandt andet:

  • En nedgang i organisationens sygefravær
  • En øget effektivitet
  • Et øget engagement hos medarbejderne
  • En nedgang i konflikter på arbejdspladsen
  • En øget fastholdelse af personale
  • En tydelig forbedring af det psykiske arbejdsmiljø i organisationen

Nye krav til det psykiske arbejdsmiljø

Lovgivningen kræver i dag, at organisationer tilrettelægger arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøloven slår fast, at arbejdsgiveren har ansvar for, at arbejdsforholdene både er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, ligesom arbejdsgiveren skal modvirke og forebygge fysiske og psykiske (over-)belastninger.

Læs mere her