Bæredygtig ledelse: Har du et etisk råd i din organisation?
Af Louise Dinesen, Chefpsykolog i Hartmanns
Et etisk råd arbejder typisk ud fra ideen om respekt for menneskets og kommende generationers integritet og værdighed, og i respekt for naturen og miljøet. Rådet rådgiver beslutningstagere!
Både i den globale tech-virksomhed SAP og i Hartmanns er en særlig form for etisk rådgivning, blevet en del af den bæredygtige ledelse. For SAP handler det om udvikling af teknologi til mennesker, for Hartmanns om trivsel i et marked præget af forandring og konkurrence.
80 pct. af verdens transaktioner sker via de private markeder. Her har ledere meget stor indflydelse på menneskers liv, men også på hvordan samfundet udvikler sig for kommende generationer. Spørgsmålet er her, om verden er blevet for kompleks til, at de private markeder kan lede verdens skæbne uden formelle etiske rammer for læring og udvikling? Og er det overhovedet muligt for os at forvente moralsk tæft på de private markeder efter århundredes forretningslogikker båret af økonomisk vækst frem for alt?
Moralsk tæft – under de erfarnes ledelse
I en tid hvor ledere skal håndtere stadig mere komplicerede omverdensforhold, udvikle teknologi, balancere sociale, økonomiske og miljømæssige mål og samtidig håndtere KPI’ere og stigende stressproblematikker, bør vi svare nej til spørgsmålet om, om vi på de finansielle markeder kan forventes at have moralsk tæft på et niveau, som kan beskytte kloden. Fordi bæredygtig ledelse i den private sektor er en ny moralsk ledelsesdiciplin, og fordi økonomisk vækst har båret os igennem de sidste 100 års ledelsestænkning, har alt for mange ledere lige nu vanskeligt ved at integrere den bæredygtige ledelse helt ned i praksis. Af samme årsag kan vi spørge os selv, om det ikke både for kloden og for lederen selv, kunne være en hjælp med et etisk råd øverste i den strategiske ledelse?
For de tidlige moralfilosoffer var etisk kompetene og moralsk tæft noget som først og fremmest skulle læres og erhverves. Ikke noget, mennesker er udstyret med en gang for alle. For moralfilosofferne, udvikles moralsk og etisk orientering gennem de mere erfarnes ledelse, hvorefter egen handling og refleksion herefter kan udfoldes, opøves og trænes. Men hvem rådgiver og leder lederne i at forlade og ombygge århundredes syn på ledelse og vækst (for en hver pris)?
I denne uge besøgte jeg den globale Tech-virksomhed SAP. I SAP har man økonomiske mål (af rang). Det behøver man alene besøge de prangende lokaler ved vandet i Svanemøllen for at forstå. Men SAP har også et etisk råd og et nyt innovationscenter for mødet mellem mennesker og teknologi. Spørgsmålet er, om vi i fremtiden vil se, at flere og flere i den private sektor nedsætter lignende råd og innovationsbaser, når det kommer til forståelsen af bæredygtige løsninger.
25.000 genbrugs-kopper med kaffe
“Teknologi er for evigt blevet en del af den menneskelige skæbne”, lyder det fra Jesper Schleimann, som er Digital Transformation Officer i SAP. Han står på toppen af København, er innovationsansvarlig i SAP Nordeuropa, og har budt Hartmanns velkommen i SAPs Experience og tech-innovationscenter for et interview om bæredygtig ledelse i en tech-verden. I centeret myldrer det med fysiske og virtuelle møder mellem mennesker og teknologi. Forskellige nationaliteter udforsker, leger og diskuterer teknologi, ledelse og fremtid på de mest utænkelige måder, omgivet af både high-tech tools og et helt regnskovsområde. Centeret er et åbent vindue for de mange virksomheder og kommende generationer, som bruger massive kræfter, på at finde ud af, hvordan de skal skabe digitale og teknologiske transformationer. Her er SAPs Exprience Center i København et mekka for den digitale legesyge, og alene i år har centeret da også uddelt mere end 25.000 kopper kaffe.
Overvældet af det der mest af alt minder om en fremtidsfilm, udstyres jeg beroligende med en sort kaffekop – og et kridt! “Hvis du lige skriver dit navn på din kop, kan du bruge den flere gange i dag”. “Ja, sådan er det også her” forklarer Jesper, og understreger at fremtidens organisationer ud over at være præget af samspillet mellem mennesker og teknologi, også er forpligtet til at løse nogle af verdens store problemer. I dette lab kan du svømme i oplevelser undersøge alt, fra hvordan du afgiver varme på et fodboldstadion, til transport, påklædningsmuligheder og teknologiske veje til at beskyttelse af vores regnskove.
Mine egne spørgsmål lyder da også fodformede, når jeg insisterende i det Jesper kalder for “bestyrelseslokalet” får fortsat; Hvordan kan vi med teknologi, skabe et bedre liv for menneskeheden? Hvor går grænsen? Og hvordan kan bæredygtighed, teknologi og ledelse overhovedet sammentænkes i et?
FN og SAP – Vi kan forbedre det, vi kan måle
Ifølge Jesper kan vi slet ikke forbedre verden, hvis vi ikke forstår de finansielle markeder og deres logikker inde fra. Vi må samtidig forstå, at verden ikke bare er kompleks, men dybt kompliceret for os mennesker. Og han har helt ret, tænker jeg som ledelsesrådgiver. Som erhvervspsykolog ser jeg dagligt, at ledere skal mestre stadig nye uklare omverdensbetingelser og uforudsete krav på en langt større skala end tidligere – både når det kommer til teknologi, globalisering, verdensmål og arbejdsmiljø.
I SAP Experience Center har Jesper og kollegaerne en mission. Nemlig at skabe eksponentielle løsninger til virksomheders og verdens eksponentielle problemer – f.eks. ved at sikre global transperans i vores forsyningskæder og datafremstilling, eller i mere bæredygtige produktionsløsninger i fremstillingssektoren. Sammen med FN og nogle af verdens førende virksomheder er SAP lige nu i gang med at udvikle en fælles global standard for rapportering på klima- og bæredygtighedsmål. En standard for mål og data på områder, vi aldrig tidligere har kunne sammenligne eller skabe benchmark for. Ifølge Jesper vil finansmarkederne gerne investere grønt, eller gå med grønne løsninger. Problemet er bare, at der mangler standarder for rapportering på bæredygtighedsmål. Det er således helt uigennemsigtigt, hvem der reelt er grønne, og hvem der ikke er. Af samme årsag kan ingen rådgiver med sikkerhed sige, hvor der bør investeres mest. Når Danske Bank kan åbne regnskaber, som rummer et tal på, hvordan og hvor meget virksomheder bidrager til verdenssamfundet og kloden ift. andre, vil ledelse af det bæredygtige samfund for alvor tage fart, siger Jesper med en ambitiøs, vedholdende og næsten insisterende ordlyd. Men hvor går grænsen for jeres egen vækst?
Etisk råd for teknologi og trivsel
I SAP har man nedsat sit eget etiske råd. Her vejleder og rådgiver eksperter og uvildige parter om udviklingen af løsninger som f.eks. kunstig intelligens og sikrer netop, at SAP har overvejet de mulige etiske dilemmaer og uintenderede konsekvenser der kan opstå. Et eksempel er transpereans, og at det af mennesker kan gennemskues hvorfor algoritmer f.eks. anbefaler en bestemt kandidat eller kunde, frem for en anden.
I Hartmanns har vi en arbejdsglædegruppe, som fungerer som øverste rådgiver for vores trivsels- og forebyggelsesindsatser på området for psykosocialt og organisatorisk arbejdsmiljø. Gruppen består af medarbejdervalgte repræsentanter, som vælges for 2 år ad gangen. Derudover deltager HR, arbejdsmiljøorganisation og vores direktion ligesom gruppen får besøg af rådgivere ude fra. Gruppen fungerer som etisk råd ved at diskuterer dilemmaer i et konkurrepræget marked, ved at tilpasse afhjælpende og forebyggende indsatser til som opstår på arbejdspladsen, og ved at sikre medarbejdernes stemme ift. ledelse og trivsel. I gruppen har alle samme stemmevægt. Kun vores CEO har vetoret, når indsatser rækker alt for langt ud over organisationens økonomi. Også i rollen som autoriserede rådgiver på området for psykosocialt arbejdsmiljø, bliver vi i Hartmanns i stigende grad del af styregrupper, hvor etik er helt bærende elementer i f.eks. stress-management, strategic workforce planning, well-being programmer, transformationer og implementering af ny teknologi.
Bæredygtig ledelse i safe-zone’s
I en stadig mere kompleks verden, med en arv båret af økonomisk vækst frem for alt, er vi nødt til at tænke i helt nye etiske lærings- og beslutningsrum på de private markeder. Vi må tilbyde ledere en safe-zone at operere i, når det handler om beslutninger som kan påvirke mennesker og samfund. Et etisk råd i virksomheder, og innovationscentre hvor mennesker deler viden, og kan skabe en kollektiv dannelsesrejse. Bestyrelser kunne f.eks. som hos SAP starte med at acceptere, at det ikke er alt vi ved som ledere, og at det kan give mening at lade sig kultivere og rådgive ind i en genuin bekymring for det levedygtige.
Ifølge Jesper vil vi i fremtiden se, at teknologi og menneske skal sammentænkes etisk og ansvarligt. Derfor handler bæredygtig ledelse også om den optimale balance mellem disse, og herunder at værdighed, integritet, natur og miljø medtænkes i ledelse. I de etiske råd, som vi ser hos både globale aktører som SAP og i anden målestok hos Hartmanns, er den grundlæggende antagelse i synet på moral, at korrekt handling forudsætter at kompetente aktører træder sammen. Kompetence i moralske spørgsmål indebærer her langt mere end at læse arbejdsmiljølovgivningen og konstatere at mobiltelefoner påvirker vores søvn. Moralsk tæft kræver et menneskesyn og et samfundssyn, som er gennemreflekteret og afprøvet, og måske det etiske råd netop kan noget her.
Fakta:
Bæredygtig ledelse er en proaktiv, formålsdrevet og holistisk verdensanskuelse og indsats, som understøtter en regenerering af ressourcer menneskeligt, organisatoriskt, økonomisk og samfundsmæssigt. I det indre perspektiv på mennesker, organisation og arbejdsliv handler ledelse om at inkludere opmærksomhed mod værdighed og det levedygtige. Det er ikke nok at skabe innovative arbejdsprocesser eller udvikle ny teknologi. Lederen må også inkludere sunde arbejdsfællesskaber og trivsel. Dette på måder så mennesket kan udføre sit arbejde under livs- og arbejdsvilkår som giver gode betingelser for konstruktiv deltagelse i nuværende og i fremtidige jobs. I et bredere perspektiv, handler bæredygtig ledelse om det at møde aktuelle behov f.eks. økonomisk sikkerhed, uden at kompromittere kommende generationers evner til at møde deres. Ingen leder har med andre ord retten til at opbruge verdens ressourcer for tilfredsstillelse af egne behov alene.
(Inspireret af tænketanken for bæredygtigt arbejdsliv, 2019 & Docherty et.al, 2009)
Publiceret i Børsen Ledelse d. 09.08.19