Boganmeldelse: Luppen på gruppen
Af Christina Nykjær Nielsen, arbejdsmiljøkonsulent, cand.soc
Luppen på gruppen – 4 lederværktøjer til grupper på afveje
Som leder har du ansvaret for, at din arbejdsgruppe har en god dynamik, så arbejdsopgaverne bliver løst godt og effektivt. At få vendt en dårlig gruppedynamik til en dynamik, der gør gruppen i stand til at løse de stillede arbejdsopgaver så effektivt som muligt, kan dog være en svær proces, da det at arbejde med grupper kan være vanskeligt. Men frygt ikke – hjælpen er på vej! I en ny bog Luppen på gruppen får du fire anvendelige værktøjer til at håndtere og skabe en positiv udvikling i en dårligt fungerende gruppe.
Sæt fokus på gruppens adfærd
Luppen på gruppen er skrevet af erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Camilla Raymond, og er en overskuelig og letlæselig værktøjsbog om arbejdet med gruppedynamikker. Med bogen får du en håndbog med konkrete anvisninger til, hvordan du som leder kan forandre gruppens dynamik, så et samarbejde bliver forbedret. Værktøjerne i bogen er målrettet ledelse af grupper, og bogen henvender sig primært til ledere, projektledere og konsulenter, der faciliterer gruppers arbejde, og som ønsker at udvikle gruppedynamikken i en arbejdsgruppe til at fungere bedre og mere effektivt. Bogen er særdeles relevant at læse og beskæftige sig med, da en dårlig gruppedynamik og relationelle problemer kan udfordre og belaste det psykiske arbejdsmiljø. Det er derfor vigtigt at undersøge og udfordre dynamikken i gruppen, så den bliver mere mangfoldig og rummelig, og på denne måde styrker det psykiske arbejdsmiljø, hvorved effektivitet også kan øges.
Inspireret af den amerikanske psykolog Will Schutz’s arbejde med adfærdsdimensioner, præsenterer Raymond fire værktøjer, som sammen anvendes i en proces for at udforske og ændre gruppedynamikkerne: ”Gruppeluppen”, som handler om arbejdet med at undersøge gruppens dynamik, ”Gruppehåndslaget”, som omhandler processen med arbejdet med gruppens nye dynamik, ”Involveringscirklen”, som handler om, hvilken grad af medbestemmelse lederen ønsker gruppens medlemmer skal have i beslutningstagninger, og slutteligt ”Bekræftende samtaler”, som anvendes til at systematisere de individuelle samtaler, der skal tages, når gruppen skal påbegynde arbejdet med sig selv.
Første del af bogen består af den teoretiske indføring i Schutz gruppeteori samt en konkret case fra forfatterens eget arbejde som organisationspsykolog. I anden halvdel af bogen beskrives de fire værktøjer, for herefter at blive anvendt på en case. Værktøjerne understøtter hinanden godt og fremstår direkte anvendelige til, hvordan man konstruktivt kan arbejde med en gruppes dynamik, og casen er realistisk og genkendelig. En af bogens stærke sider er dens opsætning og opbygning. Bogen er spækket med flotte illustrationer og faktabokse, som gør det nemt og let tilgængeligt at sætte sig ind i selve casen og de konkrete budskaber i arbejdet med værktøjerne. Til beskrivelse af og arbejdet med værktøjerne er der på samme måde indsat nemme og tilgængelige skemaer, som kan kopieres og udfyldes i forhold til ens eget arbejde med grupper. Modsat meget af den eksisterende litteratur om grupper, har Raymond med sin håndbog et handlingsorienteret fokus, hvilket er befriende, da det ikke er nok kun at forstå en gruppes dynamik – det er ligeså vigtigt at arbejde med at ændre dynamikken.
Et opgør med det individ-orienterede fokus
Et af bogens vigtigste budskaber er, at arbejdet med at skabe en god gruppedynamik kræver, at man anskuer tingene fra flere perspektiver, da den samme virkelighed opleves forskelligt. I bogen gøres det klart, at Raymond forholder sig neutralt, og ikke tager hverken lederens eller gruppedeltagernes parti. Forfatteren pointerer flere gange undervejs, at det ikke handler om, hvorvidt en gruppe er god eller dårlig, men alene handler om gruppens dynamik, og om dynamikken gør gruppen i stand til at løse arbejdsopgaverne.
Raymond understreger, at en dårlig gruppe ikke skyldes én eller enkelte personer, som styrer de andres adfærd eller som har en uhensigtsmæssig adfærd. Sådan en tankegang medfører nemlig, at det er én eller enkelte personer, som anses som gruppens problem og følgelig heraf må ændre adfærd eller forlade gruppen. I stedet for sætter forfatteren fokus på, at man i arbejdet med udvikling af gruppens dynamik skal se på hele gruppen og få alle medarbejderperspektiver med, og dette giver bogen også redskaber til.
Raymond understreger, at det handler om at forstå, at gruppens dynamikker er afgørende for medlemmernes adfærd og ageren. Som leder må man derfor erkende, at alle gruppens medlemmer bidrager til at skabe gruppens dynamik, og man må derfor undlade at tillægge en given handling hos et gruppemedlem bestemte motiver. Problemer i gruppen skal derfor af-personificeres. Bogen gør dermed op med et individorienteret fokus og forestillingen om, at problemer skyldes den enkelte selv. Netop dette fokus på hele gruppen, i stedet for enkelte personer som ”syndebukke”, er en befriende tankegang i et bæredygtigt arbejdslivs perspektiv.
Dog lægges der i bogen ikke op til at undersøge, hvad der kan lægges til grund for den dårlige adfærd og dynamik. Det ville være befordrende og styrkende for arbejdsmiljøet, hvis lederen reflekterede over, om gruppens adfærd skyldes et reelt problem i ledelsesgruppen eller virksomheden, fremfor bare at være problemet i sig selv. I casen er det således beskrevet, hvordan de forskellige medarbejdere agerer, og her ses det, at nogle af medarbejdernes adfærd skyldes andre forhold på arbejdspladen. Velvidende at denne bog har gruppefokus og ønsker at gøre op med et individ orienteret fokus, mangler der måske alligevel et værktøj til at sammenkoble en gruppes dynamik og et individ baseret forhold, nemlig baggrunden for gruppemedlemmernes adfærd.
Ikke kun til brug i dårligt fungerende grupper
At lede en gruppe og få gruppen til at arbejde med den dynamik, der står i vejen for samarbejde, er ikke nogen nem ledelsesopgave. Arbejdet med grupper er kompliceret, uforudsigeligt, tager tid og bliver aldrig færdigt, skriver forfatteren selv. Det kræver et stort arbejde, vedligeholdelse og et stort mod. Der findes ingen nemme og hurtige løsninger. Nogle af redskaberne fra værktøjerne bruges formentligt allerede blandt ledere i dag. Ikke desto mindre er bogen en kærkommen mulighed for at blive opmærksom på, hvordan dynamikken i gruppen er, og giver værktøjer til at vende en dårlig gruppedynamik og dermed skabe en positiv udvikling i en dårlig fungerende gruppe. Selvom bogen henvender sig til ledere og andre, der arbejder med ledelse af grupper, kan den med fordel læses af andre.
Hartmanns anbefaler derfor alle ledere og medarbejdere, der indgår i eller arbejder med grupper at læse bogen, for bedre at kunne forstå gruppens processer og få indsigt i gruppedynamikker, man selv er med til at skabe og udvikle. Her vil vi fremhæve en af forfatterens pointer: Det er bogens agenda også at få medarbejderne til selv at gøre en indsats for gruppens udvikling og føle sig ansvarlige – med deres leder ved roret. Af samme grund mener vi, at værktøjerne fra bogen kan anvendes, selvom der umiddelbart ikke er en dårlig dynamik i gruppen.
Redskaberne fra værktøj 1, Gruppeluppen, kan med fordel anvendes i en godt fungerende gruppe for at få indsigt i, hvordan gruppen er organiseret og få øje på erkendelser, dynamikker og hierarkier i gruppen. På denne måde kan man blive klogere på sin egen og andres adfærd i de grupper, man er en del af og indgår i. Indsigt i selv gode gruppers dynamik kan nemlig være med til at udvikle mere velfungerende grupper. I bogen kan processerne og øvelserne fremstå ’let tilgængelige’, og grænserne for hvornår leder, konsulent eller f.eks. projektleder skal sige fra er ikke helt klare.
Bogen kan med fordel tages frem og bruges igen og igen, som man bliver dygtigere. Hartmanns er vilde med bogen og giver den 4 ud af 5 point og håber, at der skabes en ny tilgang til at arbejde med grupper på arbejdspladser, som i sidste ende vil tilgodese både positive økonomiske effekter og fremme et bedre arbejdsmiljø.