Arbejdstid og mål

Hvad er vigtigst: At jeg arbejder de timer jeg skal, eller at jeg når mine mål?

Af Louise Dinesen, Chefpsykolog i Hartmanns

Sådan spurgte en leder ud i rummet på et ledermøde hos en samarbejdspartner i denne uge. Han undrede sig over, at det for 15 år siden var vigtigst i hans lederjob at han - inden for en rimelig arbejdsuge på ca. 40 timer - bød ind med stærke kompetencer og erfaringer ift. at arbejde med opstillede mål, mens det i dag alene var vigtigt om han og hans medarbejdere nåede de opstillede mål. Mål som bestyrelsen ofte fremsatte årligt som led i en vækststrategi. Konsekvensen af skiftet i fokus på hvad der var vigtigt var, ifølge lederen, at både han selv og hans strategiske ledere ikke længere var så optagede af kompetencer og det som reelt kunne nåes inden for en normal arbejdsuge. Snarere oplevede han, at det som var vigtigst alene bestod i at nå de mål som han (i modsætning til arbejdstid og kompetencer), ikke havde reel indlfydelse på, når alt kom til alt.

Spørgsmålet viste sig at være relevant. Mange af de øvrige ledere på mødet kunne berette om, og at det på ingen måde var arbejdstid, men derimod alene mål, som var vigtigst i arbejdet i dag - også overfor medarbejderne. Lederne berettede om, at de selv og mange af deres medarbejdere i gennemsnit arbejdede mere end 55 timer om ugen - og at dette foregik over lange perioder på flere år uden at nogen af dem havde ændret kulturen på dette område væsentligt.

Diskussionen affødte et nyt spørgsmål om, hvorvidt organisationen overhovedet overholdt ”48 timers reglen”. En regl som ingen af lederne på dette møde kendte til. Reglen fastslår helt konkret, at arbejdstiden over en periode på fire måneder højest må udgøre 48 timer i gennemsnit pr. uge. Den ugentlige arbejdstid kan godt, inden for reglen, være længere i nogle uger, men dog kun hvis den kompenseres med kortere arbejdstid i andre uger. Arbejdsgivere har altså i dag pligt til at sikre, at overtrædelse af den lovbestemte 48 timers-regel ikke finder sted. Arbejdstidsloven er en gennemførelse af EU's arbejdstidsdirektiv. Loven indeholder en meget konkret bestemmelse om, at en ansat maksimalt må have en ugentlig arbejdstid på gennemsnitlig 48 timer over en periode på fire måneder. Nyere domme viser, at overarbejde godt kan aftales, men også at den samlede gennemsnitlige arbejdstid ikke må overstige 48 timer om ugen i en længere periode. Såfremt arbejdstiden overstiger 48 timer om ugen, og medarbejderen accepterer dette (f.eks. i jagten på mål) og modtager korrekt løn, så vil arbejdsgiveren stadig være ansvarlig og kan risikere at skulle betale en godtgørelse til medarbejderen ved sagsanlæg.

Rigtig mange kender ikke - som det var tilfældet med lederne på mødet - 48 timers reglen, og tror derfor også, at det alene er vigtigt at tale om realiserede mål i arbejdet. Mål er vigtige - det er de fleste i dag nok enige om. Selv psykologer som er optaget af et bæredygtigt arbejdsliv kan se meningen med mål. Omvendt er det måske også nogle gange rimeligt at drøfte i fællesskab, om det vigtigste også er at overholde loven, og sikre en bæredygtig kurs over tid.

I Hartmanns er vi optagede af det bæredygtige arbejdsliv, herunder at vi bevarer og investerer i menneskelige ressourcer alt imens organisationer udvikles.

Hvad oplever du...  Er det sådan, at der er sket et væsentligt skift i måden, vi forstår det vigtigste i arbejdet? Er der tale om en sund udvikling? Bryder vi regler uden at vide det i jagten på de vigtige mål? Og skal vi også ind imellem retænke det, som fremføres som det vigtigste på arbejdspladsen?