Ældre på arbejdsmarkedet

Hvad skal der til, for at du vil arbejde, til du er 70?

De erfarne vil i fremtiden udgøre en stigende andel af befolkningen, og på sigt vil der derfor komme til at mangle arbejdskraft. En måde hvorpå vi kan øge størrelsen på arbejdsstyrken, er ved at få de ældre til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Men hvilke barrierer findes der, i forhold til at få flere til at ”forlænge” deres arbejdsliv?

I mange europæiske lande forventes det i 2030, at de ældre udgør omkring en tredjedel af arbejdsstyrken, hvilket har været medvirkende til, at mange lande allerede har hævet pensionsalderen (European Agency for Safe and Health at Work).

En undersøgelse fra 2011 udarbejdet af Mona Larsen, Henning Bjerregaard Bach og Lise Sand Ellerbæk viser, at der er grund til at have særligt fokus på lavtuddannede, kvinder, offentligt ansatte, og personer, der har nedsat arbejdstid, da disse grupper er blandt dem, der forventer at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Tidlig tilbagetrækning sker ofte på baggrund af skrevne eller uskrevne regler for tidlig tilbagetrækning på arbejdspladsen, eller hvis ledelsen signalerer, at man skal forlade arbejdspladsen tidligt. Dårligt helbred er også en betydelig årsag til at flere trækker sig tilbage tidligt, da udførelsen af arbejdet kan være hindret på grund af fysiske problemer. Det er rent faktisk hver sjette, der går på efterløn på grund af dårligt helbred.

Den største barriere for at få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet er ønsket om at opprioritere familie og fritid. Hver tredje person på efterløn (i undersøgelsen af Larsen, Bach og Ellerbæk) anfører udelukkende familie og/eller fritid som årsag til at gå på efterløn, mens hver fjerde angiver årsager knyttet til arbejdsmarkedet og arbejdspladsen.

 

En indsats på arbejdspladsen kan gøre en forskel

Den enkeltes overvejelser om hvor længe han eller hun vil blive på arbejdsmarkedet, afhænger af forholdet mellem god løn, god ledelse, veltilpassede arbejdsvilkår og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med helbredet, familien og fritiden. En indsats på arbejdspladsen kan altså påvirke den ældres overvejelser om at blive længere, hvis arbejdsmiljø og -vilkår tilpasses, mulighed for udvikling øges og ikke mindst hvis ledelsen signalerer, at de ønsker at beholde den erfarne. Desuden kan arbejdspladsen sørge for at tilbyde mere fleksibilitet, og en rummelig arbejdsplads kan bidrage til at gøre det muligt at forene arbejdsliv med en opprioritering af familie og fritid.

 

5 dimensioner for jobtilfredshed

Der er fem indholdsdimensioner, som i særlig grad har indflydelse på motivationen i arbejdslivet. Det viser arbejdspsykologisk forskning af Oldham et al. i ”Arbejdslivets psykologi” (Graversen, 2004).

  • Variation: De muligheder, jobbet giver for at anvende og udvikle forskellige færdigheder, ikke mindst de færdigheder der afspejler medarbejderens erfaring
  • Opgaveidentitet: Muligheden for at udføre hele og afsluttende opgaver fra start til færdigt produkt, ikke mindst muligheden for at se sig selv i resultatet
  • Opgavesignifikans: Jobbets betydning i en større samfundsmæssig sammenhæng
  • Autonomi: De muligheder, jobbet giver for selvbestemmelse. Det er ikke mindst vigtigt at fokusere på, hvordan medarbejderen personligt, kan gøre en forskel.
  • Jobfeedback: Graden af information om og kendskab til egne præstationer i jobbet. Givet at ældre har en tendens til at underkende betydningen af egne erfaringer, er det vigtigt, at der er fokus på, hvordan nye kompetencer er forbundet med de der forudgående er etableret. Det handler om respekt for erfaringen

 

Bliv inspireret yderligere d. 11. oktober 2018

Få inspiration fra de bedste eksperter på området af Otto Melchior, Chefkonsulent hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Mona Larsen, Seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Sikr dig billet her