viden hartmanns videndeling rekruttering stigmatisering det danske samfund

Hvad sker der, når vi mødes?

Af Susanne Lund, Customer Delivery Manager i Hartmanns

Jeg sad i en dejlig ferielejlighed i Tyrol i uge 29 og var ved at få morgenkaffen galt i halsen, da jeg på LinkedIn læste et indlæg på en af vores landsdækkende aviser. Artiklen handlede om Lærke på 18 år. Lærke har 22 tatoveringer, hvoraf nogle er synlige på halsen og armene. Desuden har hun piercinger i ansigtet.

 

Artiklen går ud på, at Lærke gerne vil være sig selv på arbejdet - hun er gladest, når hun er sig selv og netop der i sin komfortzone udøver et fantastisk stykke arbejde ifølge avisen. Lærke arbejder lige nu hos en bager og sparer sammen til at uddanne sig som personlig træner og kostvejleder. Artiklen udtrykker en frustration over, hvorfor der i dagens Danmark er mindre plads til typer, som hende og sætningen ”det er fint med mig, du har tatoveringer på hænder og i ansigtet, men du skal ikke pive, når du ikke får et arbejde” dækker meget godt de meninger, som Lærke møder.

 

Jeg studerede også kommentarerne til artiklen. Det er fantastisk, at vi i Danmark har ytringsfrihed til at kommentere på hvad som helst og også skrive hvad som helst. Nogle kommentarer var grove, andre synes ikke, artiklen hørte hjemme på LinkedIn, men mest af alt bed jeg mærke i, at der var mange forskelle i holdningerne til artiklen.

Hvorfor gjorde artiklen indtryk?

Grunden til, at jeg blev en anelse berørt var, at artiklen netop udtrykte frustration over for det danske samfund og dets normer og værdier. Og at vi, når det kommer til stykket slet ikke er rummelige, selvom det er det, vi slår os på. Jeg mener helt ind i knoglerne, at det slet ikke har noget med samfund at gøre eller jantelove eller regeringspakker. Bevares, der kan laves alle burkalove, rygmærkelove, tatoo-love, og hvad ved jeg.

 

Det, der sker, når du møder et fremmed menneske er, at der på baggrund af et urgammelt instinkt dannes en holdning på under 5 sekunder. Der sker noget. Der er skrevet massevis af bøger og artikler om emnet, og det er fakta, at din attitude, din mimik og dit udseende fortæller mere end dine ord i det indledende møde. Der bliver ubevidst dannet et indtryk hos det andet menneske med det samme. Og det kræver mere end bare smil at ændre det indtryk. Derfor kan det blive hårdt arbejde for jer, der går meget op i at bevare kropsudsmykninger, speciel tøjstil eller lignende.

Hvad betyder det i en ansættelsessamtale-situation?

Og er det egentlig ikke det samme, der sker, når man kommer ud i en ny virksomhed, hvor du skal til samtale. Danner du dig ikke også et indtryk af virksomheden lige med det samme og kan mærke nogle ”fornemmelser”, der er svære at definere og beskrive. Det sker for ansøger, og det sker for dem som ansætter.

 

Jeg har i mine ti år i Hartmanns mødt ufattelig mange mennesker, afholdt mere end 3000 ansættelsessamtaler, mødt mere end 500 nye ansigter ude i virksomheder og besøgt utallige organisationer.

 

Hvis jeg skal rekruttere for en virksomhed, hvor jeg bliver mødt af en smilende og venlig sekretær og dejlige lokaler, så har jeg allerede indsat plus på kontoen, og der skal noget til at trække fra igen. Omvendt har jeg også mange gange besøgt virksomheder med en nedlagt reception, hvor jeg bliver placeret på en slidt stol og kigger på kedelige vægge og med en avisholder, der indeholder ugegamle blade. Og først igennem mødet, måske endda flere møder med sympatiske ledere og medarbejdere bliver mit første indtryk mindre betydeligt. Men det er op ad bakke, for jeg ved, at mine kandidater, der senere i forløbet skal møde virksomheden første gang, vil tænke fuldstændig det samme som jeg. Jeg skal altså kæmpe en kamp for at fortælle alle den gode historie om min kunde.

En erkendelse

Og hvis jeg møder dig, der giver mig et indtryk af noget ”anderledes” udseende, så danner jeg også et indtryk med det samme og det kan godt være, du kommer på overarbejde som kandidat, og måske gør du ikke. Det gode ved en samtale hos mig er, at du er indkaldt, så jeg har afsat tid, hvilket betyder, at der er masser af rum og plads til at få talt om alle de gode erfaringer og kompetencer, som du har.

Men sådan er det bestemt ikke alle stede. Du kan sagtens blive fravalgt på grund af det første indtryk, og om det er rigtig eller forkert, er en hel anden debat. Det er bare et fakta, at det sker, og jeg ser det gang på gang i mit arbejde.

Hvordan kan du bevare din integritet og udfordre stigmatiseringen?

Et godt råd kunne måske være selv at italesætte tingene. Eksempevis ved at sige:

”Jeg ved godt, at du måske bed mærke i mine tatoveringer (eller burka eller horn i panden), men nu skal du kort høre, hvorfor jeg har valgt at have dem……”

Det kunne sagtens tage brodden af det hele, og med det samme levere et indtryk af mod og bevidsthed, og så er vi jo i gang med en samtale.

Der findes mange seje manglfoldige virksomheder

Og så er der alle de seje steder; Dem der kører langt uden om normen. De virksomheder, som gerne vil have mange folk med kant og som giver et "anderledes" indtryk. De virksomhede som bevæger sig helt væk fra gængse regler og laver himmelvendte øjne af de etablerede og de jævne måder at drive virksomhed på. Det er virksomheder, som rummer mange former for diversitet og forskelligheder på det ydre såvel som det indre. Hvor er det sjovt, og hvor er det inspirerende at læse om den form for udvikling også.

 

Og tak til Lærke for at inspirere mig til denne artikel. Det er sejt, at hun holder fast. Min holdning er, at hun vælger at tage kampen op mod et urgammelt instinkt - og ikke kun mod et samfunds-issue.

Har du en positiv historie, der vedrører emnet, vil jeg meget gerne høre de sjove, inspirerende og positive fortællinger.