Quiet Quitting. Det er jo bare et arbejde.

Af Ida Maria Jiman, Marketing Koordinator

Quiet Quitting. Det er lige nu ”talk of the town”, hvor mere eller mindre alle indenfor HR og ledelse har en mening om fænomenet.  Definitionen på begrebet varierer en smule, men de fleste er enige om, at hovedbudskabet er; at arbejde ikke er alt her i livet. 

Betydningen af job og karriere.

Betydningen af job og karriere varierer fra menneske til menneske. Fra medarbejder til medarbejder. For nogen er det jo bare et arbejde. Noget vi ikke behøver at tænke over efter udtjekning fra kontoret. Andre tager arbejdet med hjem. De besvarer mails, når de tikker ind og tager altid et opkald fra chefen. Og så er der dem, der glemmer tid og sted (eller i det mindste at tælle alle de timer, de lægger i det) fordi de er drevet. Drevet af passion og af anerkendelse. De identificerer sig med jobbet og titlen. De er deres job.

Quiet Quitting.

Er du bare en gang i mellem på sociale medier, så har du har nok ikke kunne undgå at høre om fænomenet Quiet Quitting. Det er lige nu ”talk of the town”, hvor mere eller mindre alle indenfor HR og ledelse har en mening om fænomenet. Definitionen på begrebet varierer en smule, men de fleste er enige om, at hovedbudskabet er; at arbejde ikke er alt her i livet. Anne- Sophia Hermansen berørte også kort emnet til Hartmanns Academy, hvor hun forklarede det som; ”En mental opsigelse fra bombardementer af mails og beskeder” og “et oprør mod tankegangen om at arbejde er alt”.

Det er jo bare et arbejde.

At begrænse dig selv til vilkårene i din ansættelseskontrakt for at nyde livet har intet at gøre med en opsigelse. Ej heller er der tale om et kontraktbrud. Quiet Quitters er medarbejdere, der løser opgaverne og leverer præcis det aftalte antal timer som, der står i ansættelseskontrakten. De lever af deres job, men ikke for deres job. Og det er måske det hele fænomenet er et oprør imod. Det med konstant at skulle være til rådighed og løse flere og flere opgaver, der i virkeligheden tager tiden væk fra oplevelser, familie, venner og… you name it. Quiet Quitting fænomenet kan ses som et oprør mod at karriere skal være et offer. Et offer, hvor vi går på kompromis med alt det andet i livet.

Hvordan skal du som leder forholde dig til fænomenet?

Som leder kigger du måske nok rundt i lokalet lige nu og tænker hvem af mine medarbejdere er egentlig Quiet Quitters, og hvad skal jeg gøre ved det? “Vi ser tydeligt, at psykologisk tryghed i et team er den afgørende faktor, der bestemmer om, et team er i stand til at innovere og performe på det højst mulige niveau” fastslår Anders Kinnerrup, Commercial Director Consulting.

“Du behøver ikke nødvendigvis frygte fænomenet Quiet Quitting. Det er måske ligefrem sundt at gøre opmærksom på at arbejde ikke er alt”, påpeger Anders Kinnerup.

Virksomheder består af mennesker. Mennesker vi ikke skal slide op, men værne om som en vigtig ressource. Med fokus på tryghed, tillid og gode relationer på arbejdspladsen vil dine medarbejdere performe på det højst mulige niveau samtidig med at, de har overskud til alt det andet i livet.

Mit bedste råd til enhver leder vil derfor være; Tal åbent med dine medarbejdere. Vær transparent, nysgerrig og ærlig og forvent det samme af dine medarbejdere. Trivsel kan ses på både den menneskelige og økonomiske bundlinje. Så se fænomenet som en oplagt mulighed for at tale åbent om, hvordan de ser på arbejdslivet, og hvordan i sammen kan skabe balance mellem opgave og det private. Vi ser det igen og igen. Medarbejdere der trives performer bedre.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gode råd og tips så du er klædt på til arbejdsmarkedet