Alsidig jurist med viden om investeringsområdet

 

Har du en bred juridisk forståelse, og kender du til investeringsområdet – så har du muligheden for at få et attraktivt job i en spændende organisation. Læs mere her …

Hartmanns søger for Forca A/S en dygtig og alsidig jurist inden for investeringsområdet, der vil blive en del af afdelingen Jura & Compliance, hvor du sammen med fem andre kolleger vil indgå i et stærkt kollegialt samarbejde med plads til humor.  Jura & Compliance er en støttefunktion for hele Forca og Forcas kunder, og der samarbejdes med en lang række forskellige faggrupper om en meget bred vifte af juridiske opgaver.

I stillingen vil du komme til at arbejde med mange forskellige opgaver som f.eks.

  • Juridisk rådgivning og sparring inden for Forca’s forretningsområder med særligt fokus på investeringsområdet
  • Juridiske opgaver i forbindelse med indgåelse og vedligehold af kontrakter særligt på fonds- og finansområdet.
  • Overvågning af lovgivning og lovgivningsinitiativer og formidling og implementering i huset
  • Deltage i relevante udviklingsprojekter primært med juridisk viden

Din profil

Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. med 5-7 års erfaring – gerne fra den finansielle sektor og med indsigt i investeringsområdet og de juridiske forhold. Men vigtigst er dine evner og interesser. Derudover er det vigtigt at du som person:

  • Har forretningsforståelse og en operationel tilgang - din forståelse af forretningen og din erhvervserfaring gør dig i stand til at gå i dybden og gå analytisk til værks samtidig med, at du får eksekveret.
  • Er relations- og tillidsskabende - du får hurtigt dannet dig et netværk i organisationen, hvor dine input værdsættes, og du fremmer en åben dialog og inviterer til feedback.
  • Deler viden. Du siger vi - og trækker din del af læsset og er vant til at færdes i en uformel organisation, hvor det er naturligt at dele information.
  • Har høj troværdighed - du skal kunne agere som Trusted Advisor og den rolle varetager du ved altid at levere det lovede.
  • Har styr på detaljerne uden at miste overblik og fremdrift - jobbet kræver, at du arbejder med en høj grad af kvalitet i dine leverancer. Du kendes for din kritiske sans samtidig med, at du finder pragmatiske løsninger.
  • Er en dygtig formidler- du kommunikerer ubesværet og forstår at viderebringe din forståelse af juraen til vores kolleger og kunder.

Stor kontaktflade og indflydelse

Du vil hos Forca blive en del af en virksomhed med en åben og flad struktur. Der er i jobbet vide rammer, en stor grad af frihed, og du vil kunne præge jobbets indhold og opgaver. Du vil få en stor kontaktflade internt i huset og har reelt mulighed for at få indflydelse og påvirke tingene.

Forca er kendetegnet ved at være en lærende organisation med en uhøjtidelig kultur baseret på gensidig respekt for hinanden.

Interesseret?

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og CV. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Senior rekrutteringskonsulent i Hartmanns Anne-Mette Juncker Davidsen på mobil 4121 1344 / mail anne-mette.davidsen@hartmanns.dk.

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

 På grund af ferie i uge 29,30,31 vil der først blive svaret på henvendelser vedr. stillingen i uge 32.

 

 

 

 

Søg Stilling
  • Type:
    Fastansættelse
    Fuldtid
  • Region:
    Hovedstaden (inkl. Nordsjælland)
  • Jobnummer
    R1002935
  • Ansøgningsfrist 25-08-2022
  • Kontakt: Anne-Mette Juncker Davidsen
    eller ring +45 4121 1344
  • Forca er en servicevirksomhed med afsæt i pensionsbranchen. Vi er bygget på fællesskab og sikrer vores kunder services af høj kvalitet og stordriftsfordele gennem agilt samarbejde og skræddersyede løsninger.