Ambitiøs Grafiker

Vil du være med til at udvikle og styrke de danske apoteker som salgskanal?

Apotekernes A.m.b.a. gennemgår en større digital forvandling med etablering af nye platforme og App´s samt udvikling og relancering af nye produkter. Du bliver en del af Marketingafdelingen bestående af 5 personer, der udvikler projekter og materialer til støtte for apotekernes produktlanceringer og kampagner. Med udgangspunkt i apotekernes eget mærke ”apotekets” skal du i samarbejde med vores Digital Design Manager løse de grafiske opgaver, der bidrager til at skabe gode kundeoplevelser og styrke apotekernes markedsposition.

Du er parat til en bred vifte af opgaver, hvor du kan drage fordel af dine kompetencer og erfaringer fra den grafiske verden. Dine primære opgaver bliver at eksekvere på grafiske opgaver til vores digitale medier, kampagnematerialer og emballager.

Hvem er du?

Du er nyuddannet mediegrafiker eller har et par års praktisk erfaring og et vist kendskab til marketingfagets mange facetter. Du er superbruger i Adobe Illustrator, Photoshop og InDesign.

Du er ambitiøs med en ansvarsbevidst arbejdsstil. Du er kreativ og samtidig god til at planlægge, strukturere og prioritere dine opgaver, så deadlines bliver overholdt. Du forstår, hvem dine målgrupper er for hver opgave og kan tænke 360 graders løsninger. Din nysgerrighed for det grafiske gør, at du har fingeren på pulsen i forhold til de nyeste grafiske trends.

Du trives med, at der i perioder vil være rutineprægede arbejdsopgaver, der kræver et godt øje for detaljerne. Du må meget gerne have erfaring med, eller interesse for emballage design. Du skriver og taler dansk.

Du får en bred berøringsflade, som du tackler med et positivt, fleksibelt og løsningsorienteret mind-set. Du er hjælpsom og giver gerne en hånd med, hvor der er brug for det, og du trives i et miljø, hvor det til tider går stærkt.

Dine primære kontaktpersoner er kollegaerne i Marketingafdelingen, i særdeleshed vores Digital Design Manager, som du skal sparre med i hverdagen for at sikre du når i mål med projekterne. 

Hvem er vi?

Apotekernes A.m.b.a er beliggende i Skovlunde. Vores virksomhedskultur bygger på en fælles forståelse af, at alle skal have det godt og trives i hverdagen. Vi løfter i flok og hjælper hinanden; du skal derfor også have lyst til at bidrage til det gode samarbejdsklima. Vi anser os selv for at være ansvarsbevidste, kompetente og professionelle. Vi har en flad organisationsstruktur, en åben dialog og værdsætter humor og en god fest. Du er selvskrevet til vores frokostordning, som bidrager til både fællesskabet og vores sundhed. Vi har altid frisk frugt, lækre teer og god kaffe i køkkenet.

Kontakt

Har ovenstående vakt din opmærksomhed, så søg stillingen online ved at uploade dit CV og en motiveret ansøgning. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og ansøgningerne behandles løbende. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Senior Business Consultant, Annette Brændstrup Møller fra Hartmanns på +45 4121 1411 eller via mail: annette.winther@hartmanns.dk .

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og forbeholder os mulighed for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb. CV og ansøgning modtages kun via ansøgningslinket jf. GDPR.

 

 

Dette Stillingsopslag er desværre udløbet

Åbne stillinger

Dette Stillingsopslag er desværre udløbet

Søg Stilling
  • Type:
    Fastansættelse
  • Region:
    Hovedstaden (inkl. Nordsjælland)
  • Jobnummer
    R1001787
  • Ansøgningsfrist 15-09-2020
  • Kontakt: Annette Brændstrup Møller
    eller ring +45 4121 1411
  • Apotekernes A.m.b.a. er et andelsselskab ejet af Danmarks apotekere. Vi arbejder med udvikling, indkøb, salg og markedsføring af apotekernes eget mærke, Apotekets.

    På apoteket finder du udover medicin en række produkter, der er relevante for apotekets kunder, når det gælder sundhed og velvære. Apotekets eget mærke omfatter et bredt udvalg af produkter til personlig pleje: Kosttilskud, hudpleje, hårpleje, babypleje, solbeskyttelse, desinfektion, hygiejne- og sygeplejeartikler. Virksomheden har 18 ansatte og er centralt placeret på Mileparken i Skovlunde.