Erfaren Maskiningeniør til Haldor Topsoe

 

Hos Haldor Topsøe har vi en ambitiøs grøn strategi om at blive global leder inden for teknologier til reduktion af CO2-udledning. Til at understøtte den mission har vi brug for en dygtig maskiningeniør, der vil være med til at designe, opføre eller renovere vores produktionsanlæg.  

 

I Production Plant Engineering er vi 25 engagerede og energiske medarbejdere. Vi arbejder på projekter med stort fokus på understøtning af produktionen af verdens bedste katalysatorer.

 

Vores produktionsanlæg er fysisk placeret på eksisterende sites i Frederikssund og Houston samt eventuelle globale samarbejdspartnere. Der vil være en vekselvirkning mellem design, planlægning og praktisk udførsel.

 

 

Du vil blive en del af et eller flere projektteams, hvor du i samarbejde med andre ingeniører gennemfører projekter under ledelse af en projektleder. I jobbet skal du bl.a. designe mekaniske løsninger i samarbejde med flere udstyrsleverandører samt være styrende ”on-site” under montage og indkøring. Det er en fordel at have erfaring med processer inden for fx varmebehandling og/eller internt transportudstyr.

 

 

Jobbet

  • mekanisk design, 3D M-CAD Autodesk Inventor, Plant3D, Navisworks
  • specificering af krav til udstyr m.m.
  • teknisk kontraktforhandling ved indkøb
  • risikovurdering og anlægsdokumentation
  • montage herunder supervision af eksterne håndværkere
  • test, implementering og idriftsætning samt overlevering til driften

 

Du

  • har min. 5 års erfaring fra tilsvarende stillinger
  • prioriterer sikkerhed
  • er fagligt dygtig
  • har drive, overblik og vil gerne tage ansvar for dine opgaver
  • har gode samarbejdsevner og er hjælpsom i forhold til alle niveauer i organisationen
  • er fleksibel og pragmatisk, men vedholdende om at nå i mål
  • arbejder selvstændigt og effektivt

 

Kvalifikationer

 

  • Du er uddannet maskiningeniør eller har lignende akademisk baggrund
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra montagefase af procesudstyr
  • Det er ligeledes en forudsætning, at du er vant til at arbejde standardiseret og bidrage til fortsat udvikling af virksomhedens standarder
  • Du er desuden flydende i Dansk og Engelsk i skrift og tale

 

Yderligere oplysninger

 

Hvis du synes at denne stilling lyder spændende kan du ansøge denne med motiveret ansøgning samt CV på Engelsk ved at trykke på Søg stilling - knappen

 

Kontakt venligst Bill Rene Hansen på telefon 2026 0225 eller Jens Christian Søndergaard på telefon 2343 0225, hvis du vil vide mere om stillingen og / eller sende en e-mail jcs@teknikbureauet.dk.

 

Vi behandler ansøgninger og arrangerer interviews løbende og glæder os til at se din ansøgning hurtigst muligt.

 

Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og dynamiske kolleger i en uformel organisation og gerne vil vide mere om vores virksomhed, er du velkommen til at tage et kig på vores internationale websted www.topsoe.com

 

Topsøes vision er at vi i 2024 er den globale leder inden for teknologier til at reducere CO2-udledninger. Som en verdensleder inden for elektrolyse, katalysatorer og teknologi er vi dybt involveret i at udvikle løsninger til sektorer som stål, cement, kemikalier, shipping og luftfart, hvor det er særligt udfordrende at sænke CO2-udledningen.

Vores løsninger producerer fremtidens vigtigste energibærere, brændsler og kemikalier som grøn brint, grøn ammoniak og eMetanol. Vores fundament er Topsøes markedsledende og energibesparende teknologier til at producere kemikalier og brændsler.

Topsøe har hovedkvarter i Danmark og betjener kunder over hele verden. I 2020 omsatte vi for ca. 6,2 mia. kroner, og vi har omkring 2.200 ansatte. På fabrikken i Frederikssund producerer ca. 550 medarbejdere katalysatorer 24 timer i døgnet alle ugens dage. 

Søg Stilling
  • Type:
    Fastansættelse
  • Region:
    Hovedstaden (inkl. Nordsjælland)
  • Jobnummer
    R1002467
  • Ansøgningsfrist 01-12-2021
  • Kontakt: Jens Chr. Søndergaard
    eller ring +45 2343 0225
  • Haldor Topsøe er en verdensleder inden for katalyse og overfladeteknologi, som er engageret i at hjælpe deres kunder til at opnå optimale resultater. De gør virksomheder i stand til at få det bedste ud af deres processer og produkter med det mindst mulige energi- og ressourceforbrug og på den mest ansvarlige måde. De har hovedkvarter i Danmark og udfører projektudvikling, forskning og udvikling, ingeniøraktiviteter, produktion samt salg og services over hele kloden. I 2017 omsatte de for over 5 mia. kroner, og de har ca. 2.300 ansatte. På fabrikken i Frederikssund producerer ca. 600 medarbejdere katalysatorer 24 timer i døgnet alle ugens dage.