HR-konsulent med erfaring i personalejura og HR arbejdet generelt.

Dette Stillingsopslag er desværre udløbet

Åbne stillinger

Motiveres du af at have fingeren på medarbejdernes puls? Kan du se detaljen i helheden og helheden i detaljen? Trives du i en udadvendt HR rolle i en international koncern, men kan samtidigt fungere i en mindre dansk organisation?

Max Bögl, med i dag ca. 40 medarbejdere i Danmark, fortsætter opbygningen af aktiviteterne her i landet og har brug for dig. Med din viden og erfaring inden for HR vil du bidrage med at skabe og præge fremtiden. Virksomheden er kendt for innovation og forskning. Med nye tanker og arkitektoniske ideer bidrager de til fremtidens byggeri. Dette gør bl.a. Max Bögl til en attraktiv og spændende aktør i byggesektoren og en dynamisk og markant virksomhed at være en del af.

Max Bögl er en velfunderet og solid entreprenør virksomhed med stolte traditioner og et stærkt fundament i den europæiske byggebranche. Max Bögl har gennem en årrække fået etableret sig stærkt på det danske marked og oplever fortsat stigende vækst.

Du vil hos Max Bögl få en central rolle med personale administration og afklaring af spørgsmål omkring det personale juridiske. Ligeledes er der en række organisatoriske opgaver der skal løses indenfor den danske enhed. Alt efter interesse og erfaring indenfor området omkring lønadministration, herunder refusioner og indberetninger til myndigheder, så er der ligeledes mulighed for at varetage denne opgave. Der vil også være mulighed for at involvere sig i en række kommunikative opgaver både internt og eksternt, hvor det drejer sig om at kommunikere omkring virksomheden via forskellige kanaler. Du vil få et alsidigt job med en bred kontaktflade i hele Max Bögls organisation i både Danmark og Tyskland.

Din base bliver Max Bögls danske hovedkontor i Fredericia, men der skal i mindre omfang påregnes møder og besøg på byggepladskontorerne, samt regionskontoret i Glostrup.

Kerneopgaverne vil inkludere, men ikke være begrænset til:

  • Håndtering af personale juridiske aspekter for funktionærer indenfor byggebranchen.
  • Primær kontakt vedrørende HR opgaver for danske kollegaer, samt den internationale personaleafdeling i Tyskland.
  • Løsning af HR opgaver generelt.
  • Sikre at medarbejdergruppen kan rådføre sig med dig omkring udvikling- og uddannelsesmæssige muligheder.
  • Deltage i employer branding og andre tiltrækningstiltag.
  • Sikre gode relationer og et bredt samarbejde på tværs i Max Bögls organisation.

Kvalifikationer:

Du er sikkert hjemmevandt i HR arbejdet fra tidligere opgaver, men finder at tiden er inde til nye udfordringer. Du har erfaring i samarbejdet med de danske myndigheder omkring personale juridiske aspekter, lige som du har en god indsigt i gældende lovgivning, herunder kendskab til forhold vedrørende udstationering af funktionærer til Danmark. Du formår at håndtere aspekter omkring MUS, medarbejderudvikling og uddannelse, og har kendskab til mulighederne indenfor dette.

Du har gode menneskelige og kommunikative egenskaber, både når det gælder det skriftlige og det verbale, og det i såvel dansk som engelsk. Måske er det tyske sprog også en kompetence du behersker.

Dit engagement og interesse understøtter den gode medarbejderoplevelse.

Det er nødvendigt med en nysgerrighed og interesse indenfor dette felt. Vigtigt at du er løsningsorienteret og dermed kan sikre afslutning af opgaverne – også selvom der er meget travle hverdage, og mange interessenter at samarbejde med. Det er afgørende, at du formår at se medarbejderne som hele mennesker (empati), men samtidig har du sans for detaljen, og kan gennemskue evt. udfordringer og særlige opmærksomhedspunkter for den enkelte. Du er åben som person, og nærer en naturlig interesse for kolleger og samtidig besidder du en god portion humoristisk sans. Du arbejder selvstændigt med en bred kontaktflade, og du forstår at få mennesker til at samarbejde. Du er altid klar med sparring og udviser altid en engageret holdning til at løse udfordringer.

Max Bögl tilbyder:

  • Grundig introduktion til jobbet og til igangværende og forestående opgaver.
  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job, som du selv i høj grad er med til at præge.
  • Et samarbejde, hvor alle bidrager til at nå de fælles mål.
  • Engagerede kollegaer i et sundt, positivt  og ordentligt samarbejdsklima.
  • Uformel og ligefrem omgangstone.
  • Gode karriere- og udviklingsmuligheder.
  • Løn forhandles personligt efter kvalifikationer og erfaring.

Tiltrædelse:

Snarest muligt – dog senest pr. den 1. februar 2020.

Hvis du ønsker yderligere informationer omkring jobbet, er du velkommen til at kontakte Jens Thomsen fra Hartmanns A/S på tlf. 4121 1436 eller via mail på jens.thomsen@hartmanns.dk.

Vi forbeholder os retten til løbende at indkalde kandidater til samtaler.

Yderligere information

  • test
  • Type:
    Fuldtid
  • Region:
    Sydjylland
  • Jobnummer
    R1001454
  • Ansøgningsfrist 11-11-2019
  • Kontakt: Jens Thomsen
    eller ring +45 4121 1436

Dette Stillingsopslag er desværre udløbet