Kvalitetschef til førende teknisk totalleverandør

Dette Stillingsopslag er desværre udløbet

Åbne stillinger

Har du betydelige faglige og ledelsesmæssige kompetencer inden for kvalitetsområdet? Har du solid forståelse for forskellige tekniske discipliner ? Har du haft central rolle i en ledelsesmæssig transformation med værdiskabelse for organisationen?

Så tilbyder vi en sjældent spændende og meget udfordrende mulighed som Kvalitetschef for førende teknisk totalleverandør – hvor dine ambitioner og ønsker om at drive ambitiøse kvalitetsmålsætninger kan imødekommes.

Koncernens hovedkontor er beliggende i Storkøbenhavn.

Dine primære ansvarsområder bliver

  • Overordnet ansvar for koncernens strategiske kvalitetsarbejde inkl. opretholdelse af ISO standarder, autorisationer og vedtagne politikker
  • Sikre et strategisk roadmap med datadrevne initiativer og tydelige KPI’er
  • Drive transformation med fokus på ”central koordinering – lokalt ejerskab” med engagering af forretningsledere og fagspecialister i kvalitetsarbejdet
  • Med reference til koncernens HR direktør får du nationalt ansvar for kvalitetsområdet inkl. personaleansvar for 2 kvalitetsspecialister
  • Sikre synliggørelse og forankring af kvalitetspolitikker overalt i koncernen-  ikke mindst synlig værdiskabelse i forhold til forretningen
  • Lede og gennemføre en række interne audits samt deltage i eksterne audits
  • Sikre behørig dokumentation inkl. løbende udvikling og vedligeholdelse af procedurer og instruktioner

Du varetager primært flg. arbejdsopgaver

  • Oprettelse og facilitering af kvalitetsfaggrupper inden for de forskellige tekniske discipliner
  • Måling af kvalitetsperformance – med fokus på kundetilfredshed og kvalitetsomkostninger
  • Implementering af kvalitetsledelsessystem
  • Arbejdsfordeling og motivering af kvalitetsafdelingens 2 specialister
  • Tæt samarbejde med forretningen omkring optimering af kvalitetsarbejdet
  • Månedsrapportering til direktionen omkring relevante data på kvalitetsområdet

Du tilbydes

Koncernen er en førende dansk, teknisk totalleverandør med en milliardomsætning og et 3-cifret antal medarbejdere.

Virksomheden har gennemgået en større ledelsesmæssig transformation i stabsfunktionerne, hvor værdiskabelse for organisationen, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed er omdrejningspunkterne.

Strategien er udarbejdet – også inden for kvalitetsområdet - med en ambitiøs forretningsagenda. I stillingen som Kvalitetschef tilbydes du et betydeligt mandat og råderum.

Du får mulighed for et krævende og ansvarsfuldt job med en alsidig og udfordrende hverdag. Du tilbydes bl.a. følgende:

  • Reference direkte til koncernens HR direktør, ligesom du indgår i virksomhedens top 30 ledergruppe (niveau 3)
  • Personaleansvar for den centrale kvalitetsafdelings 2 specialister
  • Overordnet ansvar for koncernens strategiske kvalitetsarbejde med strategisk fokus og høje ambitioner
  • Indgå i et uformelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med en inkluderende kultur, der går lige i blodet på de fleste

Opstart snarest muligt fx 1. december eller efter nærmere aftale.

Solid kvalitetsfaglighed kombineret med teknisk indsigt

Vi forventer, at du har en stærk faglighed og erfaring inden for kvalitetsområdet. Denne er suppleret med en god forståelse for forskellige tekniske discipliner – gerne oprindeligt tilegnet fra uddannelse som ingeniør, maskinmester, installatør eller lignende.

Du har solid ledelseserfaring med en moderne ledelsesstil, hvor du nemt kan omstille dig fra strategisk fokus til egne mere operationelle arbejdsgange.

Du evner og trives med at gennemføre forandrings- og optimeringsprocesser, hvor modernisering, digitalisering, målbarhed og datadrevne beslutningsgrundlag er i centrum. Ikke mindst formår du at sikre synlig værdiskabelse bl.a. ved involvering og motivering af relevante faggrupper.

Desuden kan du genkende dig selv i følgende beskrivelse:

  • En systematisk og procesorienteret tilgang
  • Stærke kommunikative evner i skrift og tale – du formår at sælge budskabet og skabe værdi for organisationen
  • Har gennemslagskraft med en proaktiv, troværdig og løsningsorienteret tilgang
  • Har erfaring med ledelse af et mindre team af kvalitetsspecialister – du formår både at lede nedad og opad rent organisatorisk
  • Trives med et højt fælles ambitionsniveau, hvor der vises begejstring og mulighederne søges
  • Besidder et stort drive med grundlæggende nysgerrighed, videbegær og utålmodighed

Interesseret?

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade CV samt din motiverede ansøgning.

Hvis du har spørgsmål til stillingen og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Senior Rekrutteringskonsulent i Hartmanns Mads Jakobsen på mobil 4121 1326 eller mads.jakobsen@hartmanns.dk (ferie i uge 42).

Hartmanns er ansvarlig for hele rekrutteringsprocessen, og al henvendelse skal derfor ske hertil. Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtale løbende, så send meget gerne din ansøgning allerede i dag.

Yderligere information

  • test
  • Type:
    Fuldtid
  • Region:
    Hovedstaden (inkl. Nordsjælland)
    Øvrige Sjælland
  • Jobnummer
    R1001447
  • Ansøgningsfrist 13-11-2019
  • Kontakt: Mads Jakobsen
    eller ring +45 4121 1326

Dette Stillingsopslag er desværre udløbet