Produktspecialist til globalt markedsledende vækstvirksomhed

Vil du arbejde hos markedets nummer 1, når det kommer til design, udvikling og produktion af procesanlæg til industrien?  Er din videre karriereplan en rolle som produktspecialist med nye udfordringer på et globalt marked?

Så er her en helt speciel mulighed for dig.

Marel koncernen, herunder Marel Meat og Butina A/S i Holbæk har forrygende travlt.

Positionen som kundernes foretrukne og naturlige valg ønskes fastholdt via en klar strategi og målrettet udvikling rettet imod en højeffektiv slagteribranche. Virksomheden leverer til 90 % af verdensmarkedet inden for produktion og leverance af processystemer til slagterier – pt med over 800 installationer worldwide.

Din rolle bliver at være specialisten på såvel produkt- som processiden, hvor du sikrer levering af de bedst mulige løsninger til kunderne globalt. Du kommer til at arbejde tæt sammen med Sales og Project Management worldwide, når du med din ekspertise sammensætter og rådgiver om de helt rigtige løsninger.

Dine ansvarsområder:

  • Udarbejde både strategiske og operationelle markedsplaner i samarbejde med salg, service og innovation
  • Sikre at budgetter overholdes i forhold til løsningerne
  • Deltage i kundemøder worldwide, hvor du tilstræber den optimale løsning med den rette kommercielle vinkling
  • Overvåge markedssituationen og yde feedback til salg
  • Afklare projekter og layout eksternt med kunder og kvalitetstjekke internt
  • Identificere træningsbehov og udarbejde planer for dette

Relevant baggrund i procesindustrien

Vi leder efter en profil med teknisk kunnen og kommerciel forståelse. Erfaring som produktspecialist er en fordel, men du kan ligeledes sidde i stilling som intern sælger, salgsingeniør, projektleder eller lignende – og se dette som rette next step i din karriere. Du har gerne en teoretisk baggrund som Produktions- eller maskiningeniør, maskinmester eller elektriker – alternativt har du solid praktisk erfaring i procesindustrien. Relateret brancheerfaring i fødevarebranchen er en stor fordel.

Du ved, hvordan man finder den rette tekniske løsning for kunderne, og har kendskab til hvordan løsningen implementeres i produktionen.

Derudover:

  • Kommercielt mindset med en god økonomisk forståelse
  • Erfaring med AutoCad (2D) og solide Excel kompetencer er en fordel
  • Behersker engelsk inkl. teknisk engelsk på et sikkert niveau i både skrift og tale
  • Vant til en international kontaktflade og indforstået med 80-100 rejsedage/år.

Din analytiske og detaljeorienterede tilgang sikrer, at du leverer den bedste løsning til kunderne. Du motiveres af at forstå og møde kundernes behov, ligesom du naturligt skaber den gode relation til både kunder og kollegaer.

Dedikerede kolleger og fyldte ordrebøger

En kvalitetsorienteret virksomhed med uformel omgangstone og plads til humor. Du får dedikerede kolleger med stor kundefokus, der sætter samarbejde og resultater i højsædet. Du kommer til at blive udfordret og udviklet løbende i en organisation, som rykker sig hurtigt. 

Lokationen i Holbæk er et klassificeret kompetencecenter, der globalt står for design, udvikling, salg, montering af nyanlæg samt efterfølgende service af anlæggene.

Omsætning og overskud har de senere år været i konstant positiv udvikling, hvorfor du bliver del af en organisation med fyldte ordrebøger og stor optimisme ift. de kommende år. Medarbejderstaben er tilsvarende vokset markant igennem flere år.

Interesseret?

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade CV samt kort motiveret ansøgning – valgfrit på dansk eller engelsk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Senior Rekrutteringskonsulent i Hartmanns Mads Jakobsen på mobil +45 4121 1326 eller

mads.jakobsen@hartmanns.dk.

Hartmanns er ansvarlig for hele rekrutteringsprocessen, og al henvendelse skal derfor ske hertil. Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtale løbende, så send meget gerne din ansøgning allerede i dag.

Yderligere information

  • Marel i Holbæk udvikler, producerer og servicerer CO2 bedøvningsanlæg, hygiejnisk blodopsamling og processystemer til slagterier over hele verden. I Marel Holbæk er håndteringen af levende dyr hovedfokus. Marel er stolt af at være verdens ledende leverandør af avanceret udstyr, systemer og serviceydelser til forarbejdning af fjerkræ, fisk og kød samt videreforarbejdning. Vi er den eneste virksomhed, der tilbyder fuldstændigt integrerede systemer til alle fire områder. I partnerskab med vores kunder ændrer vi måden, fødevarer forarbejdes og produceres på. Vores vision er en verden, hvor kvalitetsfødevarer bliver produceret på en bæredygtig og økonomisk forsvarlig måde.

    Vi opererer i et spændende, hurtigt voksende marked, og vores mere end 5.000 medarbejdere arbejder i et internationalt miljø, der fremmer åben kommunikation og fri udveksling af ideer. Vi er spredt ud over hele kloden på 30 lokaliteter. For yderligere oplysninger, se venligst www.butina.eu, www.marel.com .

  • Type:
    Fuldtid
  • Region:
    Øvrige Sjælland
  • Jobnummer
    R1001084
  • Ansøgningsfrist 02-03-2019
  • Kontakt: Mads Jakobsen
    eller ring +45 4121 1326