Senior Patentspecialist

Er du en kommerciel tænkende patentkonsulent?

Så kan du blive en del af afdelingen DTU Tech Transfer. Afdelingen driver kommercialisering af opfindelser i samarbejde med DTU´s institutter og centre,

og skaber derigennem værdi for forskere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Målet er at fremme Innovation på DTU og skabe effekt i samfundet i form af vækst og nye danske arbejdspladser - både i eksisterende virksomheder og nye opstartsvirksomheder. I 2019 modtog afdelingen  126 opfindelser,  og indleverede 41 prioritetsskabende patentansøgninger.

I kommercialiseringsprocessen af højteknologiske opfindelser er patentering en væsentlig værdiskabende aktivitet. Forretningsmodellen for IPR området er baseret på, at vi i høj grad benyttes patentbureauer til hele patenteringsforløbet. For fortsat at sikre høj kvalitet i patenteringsprocessen og sikre compliance med lovgivningen, styrkes teamet med en seniorkonsulent.

Dine arbejdsopgaver
…vil være at sikre kvaliteten af DTU’s patenter og patentportefølje med henblik på at styrke kommercialiseringen af højteknologiske opfindelser, som udspringer af DTU’s forskningsområder, herunder:

  • Indgå som aktiv sparringspartner i forbindelse med udformning af patentstrategiske beslutninger
  • Gennemføre kritiske vurderinger og evalueringer af udkast til patentansøgninger
  • Foretage kritisk stillingstagen til besvarelser til myndigheder, specielt EPO og USPTO
  • Sparring i forbindelse med FTO/Clearence 
  • Instruere patentagenter 
  • Håndtering af frister
  • Svare på patenttekniske spørgsmål
  • Struktureret patentsøgninger
  • Ansvarlig for miniudbud
  • Dialog med vores kommercielle aftagere af opfindelserne i forbindelse med håndtering af indgåede kontrakter

Dynamisk, struktureret med stærk teknologisk forståelse
Du har brede kompetencer med patentarbejdet gerne fra industrien eller fra et patentbureau. Vi forventer, at du har en uddannelse på kandidatniveau inden for et naturfagligt fag, ideelt hvis det er inden for kemi/fysik eller elektro/fysik. Derudover har du solide kompetencer inden for patentarbejdet, herunder:

  • Styring af patentportefølje
  • Udarbejdelse af hele eller dele af patentansøgninger
  • Behandling af ansøgninger hos patentmyndigheder
  • Kendskab til patentering i US og EP
  • Erfaring med struktureret patentsøgning

 Du er strategisk tænkende…

….. og vi forventer yderligere, at du arbejder systematisk, omhyggelig og struktureret. Du er vant til at opbygge stærke samarbejdsrelationer til både interne og eksterne samarbejdspartnere, og arbejder i øvrigt meget selvstændigt.

Du er fleksibel …

….. i din prioritering af arbejdet og vant til at håndtere mange opgaver af varieret omfang og ofte med korte svartider. Du trives også med at navigere i en virkelighed med mange aktører og interessenter.

Din arbejdsplads

På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn, pension, og øvrige ansættelsesvilkår vil være i henhold til AC-overenskomsten. Lønnen fastsættes ud fra jobbets indhold og dine kvalifikationer. Stillingerne ønskes besat snarest muligt.
Arbejdsstedet er Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 14. maj 2020. DTU glæder sig til at byde en kommende medarbejder velkommen. Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Senior Rekrutteringskonsulent i Hartmanns Mads Jakobsen på mobil 4121 1326 eller mads.jakobsen@hartmanns.dk

Hartmanns er ansvarlig for hele rekrutteringsprocessen, og al henvendelse skal derfor ske hertil. Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtale løbende, så send meget gerne din ansøgning allerede i dag.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Dette Stillingsopslag er desværre udløbet

Åbne stillinger

Dette Stillingsopslag er desværre udløbet

Søg Stilling
  • Type:
    Fastansættelse
  • Region:
    Hovedstaden (inkl. Nordsjælland)
  • Jobnummer
    R1001633
  • Ansøgningsfrist 14-05-2020
  • Kontakt: Mads Jakobsen
    eller ring +45 4121 1326
  • DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 10.600 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 5.800 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.