Underviser til automationsteknolog og maskinmesteruddannelsen

Dette Stillingsopslag er desværre udløbet

Åbne stillinger

Brænder du for automation, robotter og programmering? Har du lyst til at undervise i et spændende teknisk miljø, hvor du i høj grad er med til at planlægge og tilrettelægge undervisningen sammen med dine kommende kollegaer?

Om Fredericia Maskinmesterskole

Fredericia Maskinmesterskole startede i 2018 med at uddanne automationsteknologer i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Yderligere har skolen afdelinger i både Fredericia og Esbjerg hvor der uddannes maskinmestre og tilbyder desuden en række virksomhedstilpassede kurser samt diplomuddannelser i vores videncenter. I Fredericia er der ca. 400 studerende, og i Esbjerg ca. 200 studerende.

Om jobbet

Som underviser indgår du i et fagligt stærkt team, som varetager undervisningen på begge uddannelser. Du kan strukturere din hverdag, og du brænder for dit fag og formidling at teknisk materiale. Yderligere så er du typen der når dine mål – og du skaber kvalitet og ro i din undervisning og i kontakten med kolleger og studerende. Du vil få undervisningsopgaver på begge vores uddannelser, men primært på automationsteknologuddannelsen, som du i høj grad vil være med til at præge fremadrettet.

Du ansættes som adjunkt, og afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund tilbydes du faglig  opkvalificering, samt pædagogisk uddannelse. I opkvalificeringsforløbet til lektor vil du få mulighed for at deltage i udviklings og forskningsprojekter indenfor dit felt og faglige område.

Din baggrund

Du har erfaring fra automationsbranchen, gerne med projektledelse og idriftsættelse at automatiske anlæg. Du er måske uddannet robotingeniør, it-ingeniør, maskinmester eller har anden uddannelse på tilsvarende niveau. Du har erfaring med robotter, programmering i HTML, C++, LabVIEW og industriel databehandling. Naturligvis er det en fordel, hvis du har undervisningserfaring. Det væsentligste er dog, at du virkelig har lyst til at undervise.

Om dig

  • Du er rummelig og empatisk og kan lide den sociale kontakt til mennesker
  • Du er kreativ og forstår at differentiere din måde at udtrykke dig på
  • Du er en motivator og nyder at se gnisten i andres øjne
  • Du er stærk i programmering og har stort kendskab til robotstyring

Som person besidder du en positiv nysgerrighed og kender vigtigheden af at nå helt i mål som hold. Du er udadvendt og arbejder selvstændigt. Dertil har du et godt humør, som smitter i samværet med både kolleger og studerende.

Ansøgningsfrist:                        

17-05-2019

Tiltrædelse:                                

Hurtigst muligt, dog senest 1.august 2019.

Nysgerrig efter at høre mere?

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Regionchef Hans Hermann på mail: Hans.Hermann@Hartmanns.dk  eller mobil +45 4121 1425.

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og CV. Hartmanns A/S varetager hele rekrutteringsprocessen, hvor al henvendelse bedes rettet hertil.

Yderligere information

  • Fredericia Maskinmesterskole: Fredericia Maskinmesterskole har en vision om at være kendt som den mest nytænkende og succesfulde uddannelsesinstitution inden for ledelse og teknologi. Siden august 2014 har Fredericia Maskinmesterskole også udbudt uddannelsen i Esbjerg. Fredericia Maskinmesterskole er en værdibaseret uddannelsesinstitution, som lægger stor vægt på at visionen udleves i hverdagen i et uformelt miljø i hyggelige omgivelser, og hvor dørene til ledelse, administration og undervisere altid står åbne for de 450 studerende. Undervisningen foregår i hold og der lægges stor vægt på koblingen mellem teori og praksis. Der arbejdes både med projektopgaver og med individuelle opgaver. Maskinmestre fra Fredericia Maskinmesterskole er gode kort for fremtidens arbejdspladser at have på hånden på et arbejdsmarked, som stiller høje krav til medarbejderne i forhold til omstillingsevne, faglighed og samarbejdsevner. Fredericia Maskinmesterskole arbejder med værdierne: Faglighed – Innovation – Nærhed - Engagement

  • Type:
    Fuldtid
  • Region:
    Sydjylland
  • Jobnummer
    R1001191
  • Ansøgningsfrist 16-05-2019
  • Kontakt: Hans Hermann
    eller ring +45 4121 1425

Dette Stillingsopslag er desværre udløbet