TRAP+ søger all round bogholder med god regnskabsmæssig forståelse.

Dette Stillingsopslag er desværre udløbet

Åbne stillinger

Dine primære opgaver vil være håndtering af økonomiprocessen fra A til Z:

  • Håndtering af timeløn i Dataløn.
  • Håndtering af debitorer og kreditor.
  • Ind- og udgående faktura.
  • Generel afstemninger og opfølgninger.
  • Foretage betalinger i banken.
  • Pasning af telefon i relation til kundeforespørgsler.
  • Ad hoc opgaver.

Overblik, struktur og service.

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling med berøring af hele økonomi processen. Vi forventer, at du har erfaring med et eller flere ERP-systemer, og at du er en erfaren bruger af Excel-regneark. Du er serviceorienteret og kommunikere godt med dine kolleger i hele organisationen. Du udfordrer, på en positiv måde, din omverden på omkostninger og forbrug.  Du arbejder proaktivt, er engageret med dine opgaver og besidder evnen til at fastholde overblikket i en travl hverdag. Vi lægger vægt på, at du er positiv, udadvendt og har et gå-på-mod, der smitter. Samtidig har du gennemslagskraft, er ansvars- og kvalitetsbevidst og sætter en ære i dit arbejde.

TRAP+ tilbyder

En spændende og afvekslende fuldtidsstilling med gode arbejdsforhold, i et afslappet og seriøst miljø med en flad organisationsstruktur. Du får i høj grad mulighed for at præge hverdagen i en virksomhed i udvikling, hvor der er gode rammer til at nå målene. Desuden får du mulighed for at udvikle dig såvel fagligt som personligt.

Alle nye medarbejdere gennemgår en grundig introduktion til funktionen ved ansættelsen. Du bliver en del af en virksomhed i vækst og udvikling, og kommer til at arbejde sammen med engagerede, dygtige og passionerede kolleger, som alle glæder sig til at byde dig velkommen ombord.

Noget for dig?

 

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV

Hartmanns varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettes hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler - også inden ansøgningsfristens udløb.

Yderligere information

  • OM TRAP+

    Med rødder tilbage fra 1952 er TRAP+ en virksomhed med lange traditioner. Men ligesom verden omkring os udvikler vi os konstant, så vi er i stand til at levere god kvalitet til tiden. Det kræver, at vi er i stand til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Derfor gør vi meget for at sikre, at vores folk har et godt arbejdsmiljø. Vi tror på, at tilfredse medarbejdere er vejen til glade kunder, og at vores måde at gøre tingene på er medvirkende til, at vi efter 60 år stadig er at finde på markedet.

    TRAP+ leverer driftssikre løsninger af høj kvalitet, der er gennemtestede og afleveret til den aftalte tid og pris. Vores kompetencer er: El, VVS, ventilation, alarm, tele/data og blik. Vi har eksperter inden for alle de felter vi arbejder med, og vi udarbejder selvfølgelig en udførlig dokumentation af vores arbejde, så kunden efterfølgende har fuldt overblik over sine installationer.

    Derudover kan vi tilbyde energivejledning indenfor alle kompetencer.

    TRAP+ er rigtige stærke på de enkelte områder, men vi tager også gerne ansvaret for hele entreprisen. Vi udfører entrepriser med projektudvikling, rådgivning og udførelse, og vi arbejder indenfor alle former for projektering af nybyggeri, udvidelser, renoveringsopgaver, erhvervsbyggerier og private boliger.

  • Type:
    Fuldtid
  • Region:
    Fyn
  • Jobnummer
    R1000825
  • Ansøgningsfrist 15-07-2018
  • Kontakt: Jens Thomsen
    eller ring +45 4121 1436

Dette Stillingsopslag er desværre udløbet