Skarpe strateger tilgår bestyrelsen i konsulenthuset Hartmanns - Caroline Søeborg Ahlefeldt & Mads M. Kronborg

Hartmanns styrker sin bestyrelse og tilfører både digitale visioner og tung management consulting ekspertise.

 

Hartmanns løfter nu sløret for sin oprustning og strategiske retning, hvor digitalisering, innovation, vækst og consulting bliver nogle af de greb konsulenthuset vil dreje på mhp. at tilføre dansk erhvervsliv stærkere HR Excellence- og Workforce solutions.

 

Der er tale om en udvidelse og styrkelse af bestyrelsen i forbindelse med en revideret strategi og acceleration af Hartmanns’ position som førende konsulenthus inden for HR Excellence og jobmarked. Således udvides den eksisterende bestyrelse, der i forvejen består af stifter og bestyrelsesformand, Ronny Saul, Director of Finance i Zoetis, Henrik Moltke samt Peter Zahlekjær tidl. Kommunaldirektør.

 

Caroline Søeborg Ahlefeldt, har adskillige Direktør- og Bestyrelsesposter bag sig, senest som adm. dir. og investor i Casalbi og Cell Network AB. Endvidere er Ahlefeldt kendt som grundlæggeren af en af de første internetvirksomheder i Danmark: MouseHouse. Hun har siddet i bestyrelser hos bl.a. LEGO, COOP, Vækstfonden, Odense Teater, 3XN og 2BM A/S. I dag er hun bestyrelsesformand for Statens Kunstfonds Repræsentantskab samt Decima Ltd og ikke mindst er hun medlem af Regeringens Disruptionråd - udpeget af Statsministeren.

 

Ahlefeldt har opnået adskillige priser. Blandt andet er hun udnævnt til ”en af de 100 mest betydningsfulde kvinder de sidste 100 år”. Hun har modtaget ”Årets heltindepris” og ”Alt for Damernes Kvindepris”. Ahlefeldt er BA i Informations- og Medievidenskab fra Aarhus Universitet og har en MBA fra CBS.

 

Adm. dir. i Hartmanns, Anne-Mette Ravn, siger:

Jeg glæder mig meget til et stærkt og inspirerende samarbejde med Caroline Søeborg Ahlefeldt. Vi er gået meget dedikeret efter en kapacitet med stærke digitale rødder og visioner, som kan bidrage strategisk på Hartmanns rejse. Caroline har stærke strategiske ledelseskompetencer, et eksemplarisk netværk samt en både dyb og visionær tilgang til digitalisering og transformationer, hvilket vil styrke Hartmanns og skabe nytænkning.

 

Caroline Søeborg Ahlefeldt siger:

Jeg glæder mig til at blive en del af Hartmanns, en virksomhed som står stærkt og skarpt i markedet. HR Excellence og jobmarked konsulentbranchen står over for store og spændende udfordringer i de kommende år og jeg glæder mig til at blive en del af rejsen mod fremtiden.

 

Ud over erhvervskvinden træder også den erfarne Management Consulting Strateg og finansmand, Mads M. Kronborg ind i bestyrelsen. Kronborg har en lang topleder karriere bag sig hos både The Boston Consulting Group og AT Kearney. I mere end 30 år har han rådgivet og ledet store internationale organisationer med at realisere deres vækststrategier i ind- og udland. Kronborgs kernekompetencer er inden for strategi, vækst, digitale transformationer, M&A investeringer samt bestyrelsesarbejde.

 

I dag er Mads Kronborg grundlægger og Managing Partner i Impella Capital samt Senior Rådgiver og Co-Investor i Ambienta Sgr., en førende europæisk private equity growth investor, endvidere besidder han adskillige bestyrelsesposter i ind- og udland. Kronborg har en Cand. Merc og MBA i strategi og finansiering fra Aarhus Handelshøjskole og San Francisco State University.

 

Anne-Mette Ravn fortsætter:

Mads Kronborg tilfører Hartmanns umådelige stærke og erfarne strategiske consulting kompetencer, som vil udfordre os og accelerere vores vækst og strategiske innovationskraft – det ser jeg meget frem til! Vi kunne ikke ønske os en stærkere strategisk consulting kompetence i bestyrelsen, og kombineret med Mads Kronborgs dynamik og ambitiøse tilgang er det en upside af de store for Hartmanns.

 

Mads Kronborg siger:

Jeg ser frem til at blive en del af Hartmanns, en af Nordens førende HR-konsulenthuse, og den professionalisering hele HR området hos vores klienter i disse år gennemgår, i deres bestræbelser på at blive reelle værdiskabende partnere, der kan navigere gennem en stadig større grad af usikkerhed og kompleksitet, som stort set alle brancher og det offentlige i disse år står overfor.

 

Bestyrelsesformand, Ronny Saul, siger afslutningsvis ”Jeg glæder mig til, at vi som bestyrelse og ledelse bliver udfordret på nye og anderledes måder, så vi kan flytte os og realisere vores strategiske drejning og ambitioner for fremtiden”.