Jorden kalder erhvervslivet! Fatale forglemmelser koster os dyrt

Af Louise Dinesen, chefpsykolog i konsulenthuset Hartmanns

I en ny bog skyder ledelsesrådgiver Christian Ørsted tre årtiers forandringsledelse til hjørne. Han erklærer krig mod begreber som »modstand mod forandring« og viser os, at liv og værdighed står centralt i ledelse, skriver Louise Dinesen, chefpsykolog i kosnulenthuset Hartmanns.

Hvor vender ledere sig hen, når klima- og sundhedskriser og uforudsigelighed er hverdag? Og hvor vi tager vi hen, når traditionel ledelse ikke beskytter os? Ledere bør vende sig mod det, vi ikke taler om i ledelse.

I en tid, hvor truslerne i samfundet tager til, og hvor lokale handlinger kan få globale konsekvenser, bevidner vi lige nu, hvordan mennesker i organisationer står sammen om at beskytte liv. I det lys er ledelsesrådgiveren Christian Ørsteds bog »Fatale forandringer«, som udgives midt i en af vor tids største globale kriser, forud for sin tid.

Bogen minder os om det, som en forlystelsessyg ledelsesindustri og mere end 100 års tænkning over ledelse ikke har kunnet lære os. Nemlig at ledelse ikke handler om, at ledere taler med ledere om ledelse, der kan bringe os hen, hvor ledere har planlagt det statisk på forhånd.

De tavse stemmer

Under uforudsigelighed må ledelse findes i relationer og i værdighedsproducerende handlinger, der gør det muligt for flere at ytre sig fagligt, kritisk og trygt sammen. Lærer vi ikke at lytte til de tavse stemmer i organisationen, så kan vi hverken fange alvorlige kriser tidligt eller beskytte mennesket og forretningen, viser Christian Ørsted.

Med ét gør bogen op med tre årtiers tænkning om krise- og forandringsledelse. Én efter én dekonstruerer Ørsted bærende ledelsesmodeller, når blandt andet »brændende platforme«, »modstand mod forandring« og Kotters otte trin til forandring gøres til skamme.

Vi har taget fejl, siger Christian Ørsted i et forsvar for menneskeheden. Hans bog har været fem år undervejs og viser det samme, som covid-19 på brutal vis har slået fast for os: at ledelse – før andet – må forstås kollektivt, regenerativt og befordrende for liv.

En alvorlig påmindelse

Både covid-19 og Christian Ørsted giver os håb i en tid præget af trusler. Vi lærer, at værdighed og relationer ikke er noget, som bor gemt i menneskerettighedserklæringer, i HR-afdelinger, i en støvet arbejdsmiljøenhed eller til et arrangement, hvor ansatte skal udpege, hvilket dyr de ser sig selv som.

Relationer og menneskets grundlæggende værd er noget, som vi må gøre os umage med hver dag, hvis vi vil sikre levedygtige forandringer.

Med Christian Ørsted forbliver vi på forkant med ledelse. I sin første storsælgende bog, »Livsfarlig ledelse«, brød forfatteren da også lydmuren til direktionen, da han nærmest råbte: »De har ikke noget tøj på!«.

Ørsted befriede også her de tavse stemmer, som havde mærket det, som arbejdsmiljøforskningen havde forsøgt at bryde igennem med i årevis. Nemlig at vi bliver syge og dør af dårlig ledelse.

I sin nye bog råber Christian Ørsted igen ledere op. Med afsæt i en ny uforudsigelighed og med et blik for trygge stemmer i organisationen beder han os igen om at vende blikket mod det liv, vi ikke taler nok om i ledelse.