Ledertrivsel i travlhed – Lad ikke arbejdspresset knække dig

Lis Lyngbjergs nye bog om ledelse og stress er skrevet til ledere, men den kan med fordel læses og gøre gavn for alle, der oplever stress. Bogen er først og fremmest konkret i sin tilgang til det, der kan gøres for at rette op på et arbejdsliv, der er ved at føre til eller har ført til stress. Den er skrevet i sammenhæng med Lis Lyngbjergs arbejde med ledere i stressforløb.

Bogen er bygget op om konkrete værktøjer, flere cases fra virkeligheden og relevant teori om den biologi, der ligger til grund for den fysiske og mentale reaktion, vi kan opleve i kølvandet på lang tids belastning.

Bogen har to meget signifikante budskaber

1. Stress er ikke et spørgsmål om den enkeltes perfektionistiske personlighed eller udfordringer i privatlivet.
2. Det er ikke udelukkende et ledelsesproblem.

Bogens pointe er, at stress er komplekst, men alt for ofte udløses af for mange opgaver i forhold til tid og ressourcer. Dette i samspil med vores kultur, som understøtter, at arbejdslivet breder sig ud over alle døgnets timer. Samtidig en fortsat uvilje mod at gøre det, der skal til for at tage hånd om stressen er medvirkende til, at stress fortsat er en af det moderne arbejdslivs største udfordringer. Lis Lyngbjerg guider os gennem bogen til, hvordan vi kan skabe en overskuelig arbejdsdag med arbejdstid sat af til at samle op og komme i bund, også med de opgaver, der kræver fordybelse og arbejdsro. Endelig slår hun på tromme for værdien i at skabe mulighed for restitution og at kunne nedsætte arbejdstempoet efter en belastende periode med ekstra pres og deadlines.

 

En afslutning værdig

I bogens afslutning gør Lis Lyngbjerg status fra 2002, hvor hun udgav sin forrige bog: ”Ledelse uden stress”. I den mellemliggende periode fra 2002 og frem til i dag har vi haft en IT-boble, der brast og en finanskrise. Det er begge kriser, som har haft betydning, for de krav, der stilles til virksomheder og ansatte i dag. I Lis Lyngbjergs optik, har post-finanskrisen betydet, at ”mange tror, at de både arbejdsmæssigt og privat skal præstere hele tiden. Retten til også at nyde livet og slappe af er forsvundet i krisens fortælling om, at vi skal tage os sammen ellers kommer kineserne og tager os”.

Lis Lyngbjerg refererer også i slutningen til den svenske stressforsker Lennart Levi, som har beskrevet livsvejen som en hullet faldefærdig bro, der går over en flod. Broens dårlige forfatning gør, at mange falder i og oplever at være i fare for at drukne. Pointen er, at vi lige nu i højere grad bruger penge på livreddere og dykkere til at redde mennesker i arbejdslivet fremfor at sikre selve broen, så den er solid og sikker at færdes på.

Alene for afslutningen er Lis Lyngbjergs bog værd at læse. Hun formår gennem hele bogen at beskrive de hverdagsudforinger, vi alle kender. Selvom bogen i sit udgangspunkt er skrevet til ledere, er den lige så vedkommende for alle, der oplever et presset arbejdsliv med flydende grænser mellem arbejdet og privatlivet. Særlig vellykket er alle de relevante og overskuelige værktøjer Lis Lyngbjerg præsenterer. De er overskuelige og lige til at gå til, enten på egen hånd eller sammen med en leder.

Vores anmelders, Pernilles, påstand er: vi ved det godt, men Lis Lyngbjerg gør sig den ulejlighed at minde os om det igen, og hun skærer de virkemidler, der skal til, ud i letfordøjelige bider, så vi som læser magter at forholde os til problemstillingen igen og måske endda gøre noget aktivt i ens eget og andres arbejdsliv.

Vi anbefaler alle ledere at læse bogen, og gå forrest som det gode eksempel. Selv stræbe efter et sundt og balanceret arbejdsliv til inspiration og opmuntring for andre, der også giver (for) meget af sig selv i deres arbejdsliv. Vi ved, det vil gavne bundlinjen såvel den menneskelige som den økonomiske.

Under alle omstændigheder har vi alle den samme ramme for vores arbejdsliv – den fysiske krop, som vi, hvad enten vi vil det eller ej, lever dette liv i.

Hartmanns er vilde med bogen og giver den 4 ud af 5.