Kommunikations- og marketingmedarbejder til Emerson

This job listing has expired.

Ledige stillinger

Er du en dygtig kommunikations-medarbejder med erfaring og stor interesse for digital marketing? Vil du arbejde i en international organisation, hvor udvikling og forandring er i højsædet?

Emerson Automation Solutions, Marine er placeret i Næstved med omkring 145 medarbejdere, der varetager produktion af reservedele, speciel design samt udvikling af komponenter til systemløsninger indenfor Marineindustrien. Kontoret i Næstved er samtidig hovedkontor med ansvar for produktionsfaciliteterne i Danmark, Kina, Korea og Sverige, samt salgs- og servicekontorer i hhv. Singapore, Dubai, Grækenland, Tyskland, England, Holland og Tyrkiet.

Du vil opleve en international organisation, hvor udvikling og forandring er i højsædet. Du bliver en del af et dygtigt, engageret og globalt arbejdende Marketing-team på i alt 5 personer, der alle arbejder solidt mod de fælles mål. I jobbet tilbydes du ’frihed under ansvar’, og du vil få stor indflydelse på den overordnede styring og udvikling af jobfunktionen. Dine udfordringer bliver alsidige og vil spænde fra konkrete praktiske til de mere kreative opgaver. Dine væsentligste opgaver bliver, at:

  • Videreudbygge den digitale kommunikationsplatform, lige fra vores eksisterende web-platform (internet/ekstranet), den sociale medie-strategi til udarbejdelsen af video/animationer med henblik på øget lead generation – alt sammen i samarbejde med både det øvrige Marketing-team og andre interne/ eksterne samarbejdspartnere (fx. andre internationale Emerson kolleger fra ’Integrated Marketing’ og ’Marketing Operations’ funktionerne)
  • Opbygge en Global Marine Sales & Marketing platform med henblik på at understøtte vores stigende globale Sales Enablement fokus
  • Udforme og egenhændigt skrive tekster til både internt og eksternt brug, herunder direct mail, web, print, materiale til intern salgstræning o.s.v. som støtte til udrulningen af nye produkter og kampagner
  • Producere, oprette og vedligeholde teknisk dokumentation i samarbejde med virksomhedens produktansvarlige og udviklingsingeniører
  • Drive egne interne projekter som fx. tilpasning af produktbranding, opdatering af guidelines eller etablering af billeddatabase

Du har et højt drive, og er åben og nysgerrig overfor nye idéer. Du vurderer kontinuerligt metoder og værktøjer for de processer, som du arbejder med. Findes der nye måder og medier at nå målgrupperne på? Du besidder initiativet til at afsøge alternativer.

Du leverer høj kvalitet til aftalte deadlines, hvorfor det er væsentligt, at du besidder en struktureret arbejdsform og arbejder målrettet med dine opgaver.

Du har minimum en bacheloruddannelse inden for kommunikation eller marketing (men gerne også en masteruddannelse) -  efterfulgt af 2 - 5 års erfaring fra en tilsvarende stilling med international B2B kommunikation. Det vil ydermere være en fordel med erfaring fra en mellemstor teknisk virksomhed, et bureau eller lignende.

Den ideelle profil har følgende kendetegn:

  • Erfaring med international Digital Marketing overfor B2B markedet
  • Stærke kommunikationsevner og copy writing – mundtligt og især skriftligt på såvel dansk som engelsk
  • En resultatorienteret adfærd med en målrettet og struktureret arbejdsstil
  • Stærke evner til at håndtere flere sideløbende opgaver uden at miste overblikket og til at prioritere fordybelsen i den enkelte opgave, når det er nødvendigt
  • Et godt analytisk overblik med skarp sans for de vigtige detaljer
  • Nysgerrig på dit faglige felt og de trends, der er inden for området
  • En god systemforståelse
  • Erfaren bruger af MS Office pakken, Adobe, FrameMaker eller InDesign, LinkedIn, Eloqua/Apsis, samt kendskab til anvendelse af Content Management Systemer
  • Erfaring med video generering/-editering er en fordel

Emerson tilbyder til gengæld en stilling i et internationalt miljø, hvor der er muligheder for efteruddannelse og oplæring af dygtige professionelle kolleger. Der arbejdes efter et godt værdisæt, hvilket gør arbejdsmiljøet sundt og rart. Virksomheden agerer efter et etisk forretningskodeks, og al forretning drives lovligt og etisk i alle de lande, de er aktive i. Herudover værdsættes åbenhed, dialog og samarbejde højt.

Ansøgningsfristen er 16. august 2017.

Samtaler hos Hartmanns vil blive afholdt 25.-29. august og samtaler hos Emerson bliver afholdt i uge 36, forventeligt den 6. september 2017.

Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb

Yderligere information

  • Emerson Automation Solutions, Marine er hovedkontor for en selvstændig marine enhed under Emerson Automation Solutions forretningsplatformen, som er ejet af den børsnoterede amerikanske koncern Emerson Electric (EMR)

    Emerson Automation Solutions, Marine har 574 medarbejdere på verdensplan (heraf 160 medarbejdere i Danmark totalt), og de udvikler, producere og markedsfører et bredt udbud af avancerede løsninger inden for integrerede Marine Solutions systemer til alle typer handelsskibe og offshore enheder. Virksomheden har i mere end 40 år serviceret marineindustrien i form af redere og skibsværfter, og er på flere områder markedsførende globalt.

     

  • Type:
    Fuldtid
  • Region:
    Øvrige Sjælland
  • Jobnummer
    1002813
  • Ansøgningsfrist 16-08-2017
  • Kontakt: Anne Nyvang
    eller ring +45 4121 1327

This job listing has expired.